![]() |
|
Åb. 8,3.
En anden engel stillede sig ved alteret. Versene 3-5 Har en meget afgørende betydning for den rette forståelse af Helligdomstjenesten. * Uden den rette forståelse af disse vers, er det ikke muligt for os, at få HELE forståelsen, af den betydning, den tjeneste Jesus i dag udføre for os i den himmelske helligdom. * I disse vers får vi at vide, hvor afhængig vi er af denne tjeneste. Og måske endnu vigtigere, vi få at vide at denne tjeneste ikke vil fortsætte i al evighed, men at den, når tiden er inde, lige som den jordiske tjeneste, vil blive afsluttet. * Endelig er der også i disse vers endnu et bevis for at der er en helligdom i himmelen. Det kan derfor undre meget, at der også blandt det
trossamfund, som tror på helligdomstjenesten, ja endog har helligdomstjenesten
med i deres grundlæggende trospunkter, er en udbredt tildens til
helt at se bort fra disse vers. Og man kan spørge sig selv, hvad
årsagen til dette mon kan være?
Nogle af de spørgsmål der kan stilles er:
Åbenbaringens bog er skrevet i et billedsprog og
der er brugt mange symboler. Årsagen til dette er, at det ikke skal
kunne forstås af dem der kun studere Guds ord på en overfladisk
og ligegyldig måde. De der har et oprigtigt ønske om at forstå
Guds ord, og som under Helligåndens ledelse, virkeligt studere disse
ting, ved at sammenligne vers med vers, vil føle Guds nærværelse
og den Gud, som i et syn viste Johannes de ting der skal ske i de sidste
dage af denne jords historie, vil også give de oprigtig søgende
den rette forståelse af disse ting.
Uden Jesu tjeneste i den himmelske helligdom ville jordens befolkning være prisgivet. Jesus talte ofte i lignelser. Det var dels for at befolkningen
bedre kunne forstå det Jesus ønskede at fortælle dem,
men i nogle tilfælde var det også for at det kun skulle kunne
forstås af de der havde den rette indstilling til Guds ord. <Mark.
4,11-12> Således er det også med Åbenbaringens bog.
Fantastisk, vidunderlig og råbet PRIS HERREN ! lyder
ofte fra deres læber, som under bøn og af et oprigtigt hjerte
søger efter sandheden i Guds ord.
I vers 3 kommer der er engel og stiller sig ved alteret.
* Hvem er den engel der er omtalt i disse vers?
2Mos 30,1-10 Du skal lave et alter til at brænde røgelse på; du skal lave det af akacietræ. Det skal være kvadratisk, en alen langt og en alen bredt og to alen højt; hornene på det skal gå i ét med det. Du skal beklæde det med rent guld, både ovenpå, hele vejen rundt på siderne og på hornene, og du skal lave en kant af guld hele vejen rundt. Du skal lave to guldringe til det under kanten på to af siderne; du skal lave dem på dens to sider som holdere for bærestænger, så man kan bære det med dem. Du skal lave bærestængerne af akacietræ og beklæde dem med guld. Du skal stille alteret foran forhænget foran Vidnesbyrdets ark, foran sonedækket oven på Vidnesbyrdet, hvor jeg vil åbenbare mig for dig. Aron skal brænde vellugtende røgelse på det; hver morgen, når han gør lamperne i orden, skal han brænde det, og når Aron sætter lamperne på, lige inden mørket falder på, skal han brænde det, et dagligt røgelsesoffer for Herrens ansigt, slægt efter slægt. Du må ikke ofre uhellig røgelse på det, heller ikke brændoffer eller afgrødeoffer, og du må ikke udgyde drikoffer på det. Én gang om året skal Aron skaffe dets horn soning; med blodet fra soningssyndofferet skal han én gang om året skaffe det soning, slægt efter slægt. Det er højhelligt for Herren. Dette alter blev lavet af akacietræ, men hvad blev det beklædt med? 2Mos 30,3 Du skal beklæde det med rent guld, både ovenpå, hele vejen rundt på siderne og på hornene, og du skal lave en kant af guld hele vejen rundt. Alteret blev beklædte med rent guld, ikke blot ovenpå
men hele vejen rundt på siderne. Ved at sammenligne de vers der taler
om dette alter kan du se, at det nogle steder bliver omtalt som guldalteret.
F.eks. 2 Mos 30,6 med 2 Mos 40,5.
Engelen, som er beskrevet i disse vers, symboliserer Kristus som menneskenes talsmand i den himmelske helligdom. Det er kun gennem hans fuldkomne retfærdighed, som er symboliseret ved den vellugtende røgelse, at syndige menneskers bønner kan nå frem til Gud. Gennem sin midlertjeneste lytter Kristus til enhver oprigtig bøn, og lader den stige op som en vellugt for Gud. Efter i andet vers så at sige at have fremtrukket de syv engle og fremstillet dem for os på handlingens skueplads henleder Johannes for et øjeblik i de tre ovennævnte vers opmærksomheden på noget ganske andet, der foregår. Den Engel, som nærmer sig Alteret, er ikke en af de syv basun engle. Alteret er Røgelsealteret, der i den jordiske Helligdom stod i den første afdeling. Her er altså nok et bevis for, at der i himlen er en helligdom med tempelkar, der svarer til den jordiske, som var et modbillede deraf, og i hvilken man ved Johannes’ syner føres ind. Her fremstilles således en tempeltjeneste, som forrettes for alle de hellige i helligdommen. Utvivlsomt fremstilles her den hele midlergerning, der øves for Guds folk ned gennem hele den evangeliske tidsalder. Dette fremgår klart deraf, at engelen ofrer sig røgelse under alle de helliges bønner. At man her føres fremad til enden fremgår også klart deraf, at engelen fylder røgelsekarret med ild og kaster det på jorden; thi da er hans gerning endt, ingen bønner skal mere opsendes blandt med røgelsen; og denne modbilledlige handling kan kun gælde det tidspunkt, da Kristi ypperstepræstelige tjeneste for menneskeslægten i helligdommen for bestandig er ophørt. Efter denne engelens handling kommer så røster, torden, lyn og jordskælv, just det, som man ifølge andre skriftsteder ved skal ske ved den menneskelige prøvetids slutning. Åb. 11,19; 16,17-18. Men er Jesus da en engel?
* Det næste der siges i vers tre er, at englen stillede
sig ved alteret, med et røgelseskarret af guld. Dette må betyde,
at denne engel, Jesus har røgelseskarret i hånden. Åb.
8,3.
I Åb. 8,5 står der, at englen - Jesus, TAGER - TOG, røgelseskarret. Dette kan kun betyde, at Han ikke har gået rundt med den hele tiden. -------- B Englen har et røgelseskar af guld.
* Det første vi skal se er, at det var en anden engel der kom og stillede sig ved alteret. Når vi ser på de foranstående vers, kan en anden kun betyde at den engel, som stiller sig ved røgelseskarret af guld, IKKE er en af de syv. Åb. 8,3... Og der kom en anden engel og stillede
sig ved alteret med et røgelseskar af guld, og han fik givet megen
røgelse for at lægge den på guldalteret foran tronen
sammen med alle de helliges bønner.
GULDALTERET..
RØGELSESALTERET..
HVOR STÅR DETTE ALTER - GULDALTER?
Du skal stille guldalteret til røgelsesoffer foran Vidnesbyrdets ark, og du skal anbringe forhænget for indgangen til boligen. 2Mos. 40,5 Han stillede guldalteret i Åbenbaringsteltet foran
forhænget, 2Mos 40,26
Hebr 8,1-2 Hovedsagen i det, der her siges, er, at vi har en sådan ypperstepræst, som sidder på højre side af den Højestes trone i himlene og gør tjeneste ved helligdommen, det sande Åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst. Hebr 9,24 For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os; JESUS KRISTUS, GUDS SØN gør i dag tjeneste ved den himmelske helligdom, for dig og mig. PRIS HERREN FOR DET! Tænk på at Jesus gør tjeneste i den himmelske helligdom FOR DIN SKYLD! Ikke en eneste af dine eller mine bønner ville
nogensinde nå Faderen, hvis ikke Jesus først havde gjort mine
og dine ufuldkomne bønner antagelige for Faderen.
Helligdomstjenesten indebar at ypperstepræsten skulle udføre visse handlinger, og således må det også være med den tjeneste Jesus udfører i den himmelske helligdom. Det vil derfor være ganske naturligt at Jesus går rundt i helligdommen, og da forhænget mellem det hellige og det allerhelligste blev fjernet i 1844. Efter 1844 er der derfor ikke mere to afdelinger, men
kun en, skellet mellem de to afdelinger er jo væk.
Hvad blev dette alter - guldalter brugt til?
2Mos 30,8 og når Aron sætter lamperne på, lige inden mørket falder på, skal han brænde det, et dagligt røgelsesoffer for Herrens ansigt, slægt efter slægt. Alteret - guldalteret blev brugt til at ofre røgelse på, og som du sikkert kan huske, så er det også det der er tale om i Åb 8,3-4. Hvor stod dette guldalter?
2Mos 30,6 Du skal stille alteret foran forhænget foran Vidnesbyrdets ark, foran sonedækket oven på Vidnesbyrdet, hvor jeg vil åbenbare mig for dig. Ved at sammenligne de vers der taler om de samme ting kan vi se, at det der her kaldes vidnesbyrdets ark, andre steder er omtalt som pagtens ark. 2Mos 40,5 Du skal stille guldalteret til røgelsesoffer foran Vidnesbyrdets ark, og du skal anbringe forhænget for indgangen til boligen. 2Mos 40,26 Han stillede guldalteret i Åbenbaringsteltet foran forhænget, Der kan efter at vi har læst disse vers ikke være nogen tvivl. Vi befinder os i Helligdommen! Versene du har læst 2 Mos 30,1-10 + 2 Mos 40,5 + 2 Mos 40,26 fortæller om den jordiske helligdom, men da den jordiske helligdom var en nøjagtig kopi af den himmelske, kan vi med sikkerhed fastslå at der i Åb 8,3-5 er tale om noget der sker i den himmelske helligdom. 2Mos 25,9 I skal lave den nøjagtigt efter det forbillede af boligen og dens udstyr, jeg viser dig. Hebr 8,5 De tjener ved en helligdom, der kun er en efterligning og en skygge af den himmelske, fremstillet efter de anvisninger, Gud gav Moses, da han skulle rejse Åbenbaringsteltet. Han sagde: "Sørg for at lave alt efter det forbillede, du fik at se på bjerget." Det næste spørgsmål er så, hvem
er englen der kom og stillede sig ved alteret i den himmelske helligdom?
Igen vil vi lade Guds ord give svaret.
Hebr 9,24. For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os; JESUS KRISTUS, GUDS SØN gør i dag tjeneste
i den himmelske helligdom, for dig og mig. PRIS HERREN FOR DET!
Ordsp 28,9 Når nogen lukker ørerne for belæring, vækker endog hans bøn afsky. INGEN STEDER I GUDS ORD er der blot den mindste antydning
af, at det er en af keruberne, en af sefanerne, en af englene eller nogen
som helst anden.
--------C De Helliges bønner.
To Keruber, een på hver Ende af Arken, stod med Vingerne udbredte over den og med Vingespidserne berørende hinanden oven over Jesu Hoved, da han stod foran Nådestolen. Deres Ansigter var vendt mod hinanden, og de så nedad mod Arken, en Fremstilling af, hvorledes hele Engleskaren med Interesse betragter Guds Lov. Mellem Keruberne var der et Røgelsekar af Guld, og når de helliges Bønner, opsendt i Tro, kom op til Jesus og han fremlagde dem for sin Fader, opsteg der af Røgelsen en vellugtende Sky, der så ud som Røg i de skønneste Farver. Foran Arken, oven over det Sted, hvor Jesus stod, var der en overmåde klar Herlighed, som jeg ikke kunne se på; den så ud som Guds Trone. Idet Røgelsen opsteg til Faderen, kom den overvældende Herlighed fra Tronen hen til Jesus, og fra ham blev den udgydt over dem, hvis Bønner var opsteget som liflig Røgelse. Lys i rig Mængde blev udgydt over Jesus og overskyggede Nådestolen, og Herlighedsglansen fyldte Templet. Jeg kunne ikke længe beskue den overordentlige Klarhed. Ord kan ikke beskrive den. Jeg blev overvældet og vendte mig bort fra det herlige, majestætiske Skue. Kristus siger selv at han er vor talsmand. Han vil have at vi skal vide, at fordi han elsker os, er han gået ind på at være vor stedfortræder. Han lægger sin fortjeneste i røgelseskarret af guld, sammen med de helliges bønner, sådan at hans kære børns bønner kan blandes med Kristi fortjenestes vellugt, idet de stiger op til Faderen, i skyen af røgelse. Faderen hører hver eneste angerfulde bøn
fra sine kære børn. Lyden af bønner fra jorden forenes
med vor talsmands stemme, når han beder for os i himmelen. Denne
stemme vil Faderen altid høre. Lad os derfor stadig lade vore bønner
stige op til Gud. Bed ikke i noget jordisk menneskes navn, men i hans navn
som er vor stedfortræder og sikkerhed. Kristus har givet os sit navn
for at vi skal bruge det.
|