|
|
Åb. 8,4.
Bønnen kan nu stige op til Gud. Endnu var disciplene uden kendskab til Frelserens ubegrænsede hjælpemidler og magt. Han sagde til dem: "Hidtil har I ikke bedt om noget i mit navn." Joh 16, 24. Han forklarede dem, at hemmeligheden ved at få deres gerning til at lykkes, bestod i at bede om kraft og nåde i hans navn. Han ville være til stede og gå i forbøn for dem hos Faderen. Den ydmygt bedenes bøn bliver af ham over for Faderen fremstillet som hans eget ønske til bedste for denne sjæl. Enhver oprigtig bøn bliver hørt i Himlen. Måske bliver den ikke fremført med veltalenhed, men hvis hjertet er med i den, vil den stige op til helligdommen, hvor Jesus gør tjeneste, og han vil fremstille den for Faderen uden et eneste ubehjælpsomt eller stammende ord, men smuk og duftende af hans egen fuldkommenheds røgelse. Kristus kunne give Himmelens engle befaling om at udøse hans vredes skåler over verdenen og til at tilintetgøre dem, der er opfyldt af had til Gud. Han kunne udslette denne mørke plet af sit univers. Men han gør det ikke. Han står i dag ved røgelsealteret som talsmand hos Gud for dem, der beder om hans hjælp. Hvor er det fantastisk, at Jesus i dag gør tjeneste for os i den himmelske Helligdom, men hvad består denne tjeneste i, ifølge Åb 8,3-5? Jesu gerning i dag, i den himmelske helligdom består i at blande røgelse i vore bønner således at de bliver antagelige for Herren - Faderen. Jeg ved ikke om du har tænkt over det, men på et tidspunkt, det vil sige når Jesus kaster eller hælder ilden fra alteret v.5 ud over jorden, har vi ikke mere en mellemmand til at blande røgelse i vore bønner. Til den tid er det for sent at begynde at bede, derfor er det meget vigtig at vi i dag bruger meget tid i bøn til Gud, både for vor egen frelse, men også for andre. Abraham, "Guds ven", satte os et værdigt eksempel. Han levede et liv i bøn. Overalt, hvor han opslog sit telt, byggede han et alter og indbød alle i nærheden til morgen og aftenoffer. Når han flyttede sit telt, blev alteret stående og i de følgende år fik mange af de omvandrende kanaanæere undervisning af Abraham, og hvor som helst en af dem kom til et sådant alter, vidste han, hvem der havde været der før han, og når han havde opslået sit telt, satte han alteret i stand og tilbad den levende Gud. Hvis vi kunne se ned i skålen, som Jesus står
med ved guldalteret foran tronen, så ville vi indse, at vore bønner
og bestræbelser må blandes med Jesu fortjeneste, da de ellers
er lige så værdiløse som Kains offer. Hvis vi kunne
se alle de aktiviteter, som det menneskelige redskab udfører, sådan
som Gud ser dem, så ville vi forstå, at kun det arbejde, der
udføres under megen bøn og bliver helliget ved Kristi fortjeneste,
vil kunne bestå prøven i dommen. Når den store undersøgelse
skal finde sted, da vil vi let kunne kende forskel på den, som tjener
Gud og den, som ikke tjener ham.
|