Afgrundens engel har mange forskellige navne, og disse navne fortæller en hel del om den omtalte. Her i Åb 9,11 får vi to af de mange navne afgrundens engel har.

På hebraisk er navnet Abaddon.
På græsk er navnet Apollyon.
Begge navne betyder ødelæggeren.

Den største ødelægger der er omtalt i Bibelen er Satan, Djævlen, den gamle slange. Når han optræder under disse navne er vi som regel på vagt. Men ødelæggeren, Satan og hans trofaste hjælpere, som han har fået ind i regeringer, menigheder og mange, mange andre steder, vil helst optræde som fredsstiftere, godgørende, en lysets engel og andre lignende ting.

2Kor 11,14-15 Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel. Så er det ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste.

Satan viser sig ofte som en lysets engel, opstillet i himmelsk tjenestedragt; viser stor karakterhellighed og stor agtelse for sine ofre, sjæle som han har i sinde at bedrage og ødelægge. Farer ligger på den sti som han indbyder sjæle til at gå på, men han har held med at holde dette skjult og præsenterer kun det tiltrækkende. Vor frelses store Feltherre har besejret for vor skyld, så vi gennem ham kan sejre for vor egen skyld, hvis vi vil. Men Kristus frelser ingen imod deres vilje; han tvinger ingen til lydighed. Han gjorde det uendelige offer så de kunne overvinde i hans navn og hans retfærdighed kan tildeles dem.

Satan, den store Ærkeforfører, forvandler sig til en Lysets Engel og kommer til de unge med sine særskilte Fristelser og har Held med sig til at drage dem Skridt for Skridt bort fra Pligtens Vej. Han beskrives som en Anklager, en bedrager, en Løgner, en Plager og en Morder. Den som begår Synd er af den onde. Enhver Overtrædelse bringer Sjælen til Fordømmelse og medfører det guddommelige Mishag. Gud ser Hjertets Tanker. Når urene Tanker næres, er det ikke nødvendigt, at de udtrykkes i Ord eller Handling for at blive til Synd og bringe Sjælen Fordømmelse. Sjælens Renhed besmittes og Fristeren har triumferet.

Skønt han tilsyneladende er en lysets engel, så forråder hans første ord hans virkelige natur. "HVIS du er Guds Søn. Heri findes en antydning af mistillid. Hvis Jesus virkelig ville gøre, hvad Satan foreslog, så ville det være at gå ind på denne tvivl. Fristerens plan var at besejre Kristus ved de samme midler, som fra begyndelsen havde vist sig at være så formålstjenlige over for menneskeslægten. Hvor snedigt havde ikke slangen nærmet sig Eva i Paradiset! "MON Gud virkelig har sagt: I må ikke spise af noget træ i haven?" 1Mos 3,1. I fristerens måde at tale på lå der en tilsløret foragt for Guds ord. De var ligesom en skjult benægtelse, en tvivl om den guddommelige sandfærdighed. Satan søgte at indgive Eva den tanke, at Gud ikke ville handle efter sit ord; at det at nægte dem denne skønne frugt var en modsigelse af hans kærlighed til og omsorg for mennesket. På samme måde søger fristeren nu at give Kristus sin egen opfattelse. "HVIS du er Guds Søn!" Ordene efterlader en bitterhedens brod i hans sind. Klangen i hans stemme giver udtryk for den største skepsis. Ville mon Gud behandle sin egen Søn på denne måde? Ville han efterlade ham i ørkenen hos de vilde dyr uden mad, uden ledsagere og uden trøst? Han antyder, at Gud aldrig har tænkt sig, at hans Søn skulle komme i en sådan tilstand. "HVIS du er Guds Søn," så bevis din magt ved at befri dig fra denne nagende sult. Giv befaling om, at denne sten forvandles til brød!

Den omgangskreds vi vælger, vil enten blive til hjælp eller til hindring for os. Vi bør ikke sætte os selv i fare ved at opholde os der hvor onde engle omgiver os med deres fristelser og snarer. Satan påvirker vort sind med sine lokkende fristelser. Han optræder som en lysets engel og klæder sine fristelser med tilsyneladende godhed. Det første vi må gøre, er at frigøre os fra alt det som på en eller anden måde vil tage glansen af vort indre liv.