Matt 25,8-12 Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke.

Ordsp 1,22–33 Hvor længe vil I uerfarne elske uerfarenhed? Hvor længe vil spottere ønske spot og tåber hade kundskab? Vend jer til min retledning, så vil jeg lade min ånd strømme ud til jer og forkynde jer mine ord. Fordi jeg kaldte og I afslog, fordi jeg løftede hånden og ingen ville lytte, fordi I lod hånt om alle mine råd og ikke ville vide af min retledning, derfor ler jeg over jeres ulykke, spotter, når rædslen kommer over jer, når rædslen kommer over jer som et uvejr, når jeres ulykke kommer som en hvirvelvind, når nød og trængsel kommer over jer. Da vil de kalde på mig, men jeg svarer ikke, de vil søge mig, men finder mig ikke, fordi de hadede kundskab og ikke valgte at frygte Herren. De ville ikke vide af mit råd, de forkastede al min retledning. Lad dem så nyde frugten af deres færd og mætte sig med det, de har planlagt! De uerfarnes troløshed dræber dem selv, tåbernes sorgløshed tilintetgør dem selv. Men den, der adlyder mig, bor trygt og lever uforstyrret uden frygt for ulykker.

De selvretfærdige de der ligesom farisæerne og de skriftkloge mener at de er de eneste der har kendskab til sandheden og så er sandheden, den at det er dem der er længst væk fra sandheden og dermed også fra Kristus.

Åb 3,15-17 Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig,

Matt 23,13-16 Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke. Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere. Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I drager over sø og land for at hverve en enkelt proselyt. Og når det lykkes, gør I ham dobbelt så fortjent til Helvede som I selv. Ve jer, blinde vejledere! I siger: Sværger nogen ved templet, har det ingenting at sige; men sværger nogen ved guldet i templet, så gælder det.

2Tim 3,1-5 Men det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider. For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser højere end Gud; i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem!

Det er de ting, som vi vil se og forstå og vende os fra. Vi skal handle helt modsat dem. Gud har et helt forrådskammer med gengældes domme, som han vil lade falde på de, som er forblevet i synd til trods for et stort lys. Jeg har set de kostbareste strukturer i bygninger opført og formodet brandsikre. Og netop som Sodoma gik til grunde i flammerne af Guds gengældelse, således vil disse stolte bygninger blive til aske. Jeg har set skibe, som har kostet uhyre summer, kæmpe på de store have, idet de søgte at bryde de vrede bølger. Men med alle deres værdier af guld og sølv og deres gods af passagerer synke i den våde grav. Menneskenes stolthed vil blive begravet sammen med de skatte, som den har samlet ved bedrag. Gud vil hævne enkerne og de forældreløse, som i hunger og uden klæder har råbt til ham om hjælp fra undertrykkelse og misbrug. Og Herren holder regnskab med enhver god eller ond handling.

Gud har fortalt sine hensigter. Hvis verden ikke vil agte på det, hvis heller ikke Guds folk vil agte på det? I Lukas' enogtyvende kapitel, forudsagde Kristus, hvad der ville ske med Jerusalem; sammen med dette forbandt han de scener, som ville finde sted i denne verdens historie lige før menneskesønnens komme i himmelens skyer med stor kraft og megen herlighed. Bemærk ordene: "Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludseligt over jer. Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade. Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen." (versene 34-36)

Dette er en advarsel til de, som hævder at være kristne. Alle, som har lys over de vigtige, prøvende sandheder i denne tid, og dog ikke gør sig rede for menneskesønnens komme, og ikke giveragt. "Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så dem dag kommer pludseligt over jer." Der er ingen tidsperiode, da åndelig sløvhed er undskyldelig.

Kun ved at være iklædt Kristi retfærdigheds klædning, kan vi undgå de domme, som kommer over jorden. Lad alle huske, at disse ord er blandt de sidste Kristus sagde til sine disciple. Hvis denne advarsel ofte var gentaget i vore skrifter og udgivelser, og mindre plads var anvendt på sager, som kun er en hundrede del så vigtig, ville det være mere hensigtsmæssigt. I disse hellige højtidelige advarsler er et advarselssignal løftet. Det er denne advarsel, som menigheds medlemmerne og verdens folk behøver; for det er den nærværende sandhed.