* Vi ved alle sammen hvad ild er og hvor store ødelæggelser en ildebrand kom forårsage.Guds betvingende Ånd er allerede nu ved at blive draget bort fra verden. Orkaner, uvejr, storme, ildebrande og flodbølger, ulykker på hav og land forekommer hurtigt efter hinanden. Videnskaben forsøger at forklare alt dette. De tegn, som i stigende antal sker rundt omkring os og vidner om Guds Søns nært forestående komme, bliver tilskrevet alle mulige andre årsager end den rigtige. Menneskene kan ikke se de vagthavende engle, som holder de fire vinde tilbage, for at de ikke skal blæse, før Guds tjenere er blevet beseglet. Men når Gud byder sine engle at løse vindene, vil der blive en kamp, som ingen pen kan beskrive. Der er røre alle vegne i verden. Tidernes tegn er uheldsvarslende. Kommende begivenheder kaster deres skygger foran sig. Guds Ånd bliver unddraget jorden, og den ene ulykke følger efter den anden til søs og til lands. Der er orkaner, jordskælv, ildebrande, oversvømmelser og der sker mord af enhver art. Hvem kan se ind i fremtiden? Hvor findes der tryghed? Der findes ingen sikkerhed i noget, som er menneskeligt eller jordisk. Mennesker indordner sig hastigt under det banner, som de har valgt sig. Uroligt holder de et vågent øje med deres førere. Der er også dem, der venter og våger og arbejder for, at Herren skal komme. En anden slags mennesker giver sig ind under førerskabet af den første store frafaldne. Kun få tror af deres ganske hjerte, at vi har et helvede at undgå og en Himmel at vinde. Alting er sket ligesom Herren har åbenbaret i profetien, at det ville. Noget stort og afgørende vil snart finde sted, ellers vil intet kød blive reddet. Guds karakter vil ikke blive kompromitteret. Under Guds vrede vil universel ødelæggelse snart nå alle dele af den kendte verden. Der har været lyn og jordskælv, ildebrande og oversvømmelser, ulykker til havs og på land; men hvem læser disse advarsler? Hvilke indtryk gør de på verden? Hvilken ændring i deres holdning ses?* Vi ved også alle sammen hvad røg er, men jeg tvivler på at vi kan forestille os hvordan det vil være, at stå i nærheden af en vulkan der er i udbrud, som ikke spyer lava ud men røg og aske.

Solen var stået op, da Lot kom ind i Zoar. Morgenens klare lys syntes kun at varsle velstand og fred for byerne på sletten. Livet begyndte at pulsere i gaderne. Menneskene hastede af sted, ivrige efter at gøre forretning eller more sig. Lots svigersønner gjorde sig lystige over den stakkels gamle mands frygt og advarsler. Pludselig og uventet som et lyn fra en klar himmel brød uvejret løs. Herren lod svovl og ild regne ned fra himmelen over byerne og den frugtbare slette, og dens paladser og templer, kostbare boliger, haver og vingårde og de forlystelsessyge skarer, der så sent som den foregående aften havde hånet Himmelens sendebud alt blev fortæret. Røgen fra branden steg op som røgen fra en smelteovn, og den skønne Siddims dal blev lagt øde. Stedet skulle aldrig mere genopbygges eller bebos, men tjene til et vidnesbyrd for alle slægter om, at Guds straffedom over overtræderne er sikker.

De flammer, der fortærede slettens byer, sendte deres advarselsskær helt ned til vor tid. Vi har fået den frygtelige og alvorlige undervisning, at selv om Guds nåde længe bærer over med overtræderen, er der dog en grænse, og når den er overskredet, kan mennesker ikke fortsætte i synden. Når den grænse er nået, gives der ikke længer nåde, og dommen fuldbyrdes.

Verdens forløser siger, at der findes større synder end dem, som Sodoma og Gomorra blev straffet for. De, der hører evangeliets indbydelse kalde syndere til omvendelse, men ikke ænser den, er mere skyldige end beboerne i Siddims dal. Og synden er endnu større hos dem, der bekender sig til at kende Gud og holde hans bud, men fornægter Kristus i deres karakter og daglige liv. I lyset af Frelserens advarsel er Sodomas skæbne en alvorlig formaning ikke alene til dem, der er skyldige i åbenbar synd, men til alle, der driver spøg med lyset fra Himmelen og de dermed forbundne privilegier.

* Svovl, hvad er svovl?

Lad os se hvad Bibelen siger om dette.

Det var blandt andet svovl, at Herren lod regne ned fra himlen da Sodoma og Gomorra blevødelagt.

1Mos 19,23-25 Da solen stod op over landet, og Lot var kommet til Soar, lod Herren svovl og ild regne ned over Sodoma og Gomorra fra Herren i himlen. Han ødelagde disse byer, ja, hele Jordandalen, alle, der boede i byerne, og alt, der voksede på markerne.

Nu vil jeg bede dig læse de næste vers meget nøje og virkelig tænke over det der står.

5Mos 29,21-26 Da skal den kommende slægt, jeres børn, som følger efter jer, og udlændinge, som kommer fra det fjerne, få dette lands plager at se og de sygdomme, som Herren har ramt det med: svovl og salt, hele landet afsvedet, utilsået, uden at noget græs spirer frem og vokser op, som den ødelæggelse, Herren i sin vrede og harme bragte over Sodoma og Gomorra, Adma og Sebojim. Både de og alle andre folk skal spørge: "Hvorfor har Herren gjort sådan med dette land? Hvorfor denne store, glødende vrede?" Og svaret er: "Det er, fordi de svigtede pagten med Herren, deres fædres Gud, den pagt han sluttede med dem, da han førte dem ud af Egypten. De gik hen og dyrkede andre guder og tilbad dem, guder, som de ikke før havde kendt, og som Herren ikke havde tildelt dem. Da flammede Herrens vrede op mod det land, så han bragte hele den forbandelse over det, som er skrevet i denne bog.

Har du læst disse vers og tænkt over, hvad der står?
Hvorfor skete disse frygtelige ting?

5Mos 29,24 Og svaret er: "Det er, fordi de svigtede pagten med Herren, deres fædres Gud, den pagt han sluttede med dem, da han førte dem ud af Egypten.

Hvad med os i dag har vi også svigtet Herren?

Det er på grund af den umoral og lovløshed der er i verden at seglene og Basunerne kommer.

Det er umuligt for mennesket at give sit legeme som et levende offer, helligt og Gud velbehageligt, når det, på grund af dets sædvaner over for verden, føjer sig i vaner der formindsker fysisk, mentalt og moralsk livskraft. Apostlen føjer til: "Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne." Jesus, satte sig på Oliebjerget, gav sine disciple belæring om de ting som skulle gå forud for hans genkomst. Han sagde: "Eller som det gik til i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede, og på den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himmelen og ødelagde dem alle på samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares."

De samme synder som var så almindelige i Noahs dage, og som kaldte Guds vrede ned over verden, råder i vore dage. Mænd og kvinder har fulgt deres spise- og drikkevaner indtil frådseri og drukkenskab. Denne så almindelige synd - tilfredsstillelsen af en fordærvet appetit - ophidsede menneskenes lidenskaber i Noahs dage. Denne førte til en almindelig fordærvelse, indtil deres forbrydelser og voldshandlinger råbte til himlen, og Gud måtte rense jorden for dens moralske vederstyggeligheder med en vandflod.

De samme synder, frådseri og drukkenskab, har afstumpet de moralske begreber hos indbyggerne i Sodoma, sådan at forbrydelser synes at være en fornøjelse for både mænd og kvinder i denne onde by. Men Kristus har givet følgende advarsel: Eller som det gik til i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede, og på den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himmelen og ødelagde dem alle. På samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares."

Falskhed og bedrag af enhver form er synd imod Guds sandhed. Guds ord er klart på disse punkter. I skal ikke »I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre.« »Og alle løgnerne, deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død.« Gud er en oprigtighedens og sandhedens Gud. Guds ord er en sandhedens bog. Jesus er et trofast og sandt vidne. Menigheden er sandhedens vidne og grund. Alle den Allerhøjestes forskrifter er aldeles sande og retfærdige. Hvordan vil da udflugter og bedragerisk overdrivelse se ud i hans øjne? For de falsknerier han ytrede fordi han tragter efter de gaver, som profeten afviste, blev Elisas tjener slået med spedalskhed, som endte kun med døden.

-------- B

Rytternes udseende!
Rytterne har ildrøde, dybblå og svovlgule brynjer på. Denne påklædning er ikke omtalt andre steder i Biblen.

Jeg bemærker, at rytterne i nogle oversættelser har en brystplade, hvad mon Bibelen siger om det?

Brystpladen var en meget vigtig del af ypperstepræstens påklædning og måske kan vi ved at læse om dette få en bedre forståelse af brystpladens betydning.

2Mos 28,15-20 Du skal lave doms-brystskjoldet i kunstfærdig vævning; du skal lave det på samme måde som efoden: af guld, purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og tvundet, fint linned skal du lave det. Det skal være kvadratisk og lagt dobbelt, et fingerspand langt og et fingerspand bredt. Du skal sætte fire rækker sten på det: en række med rubin, topas og smaragd, den første række; den anden række med granat, safir og månesten; den tredje række med opal, agat og ametyst; og den fjerde række med krysolit, shoham og jaspis. Når de sættes på, skal de være indfattet i guld.

2Mos 28,21 Stenene skal svare til navnene på Israels tolv sønner, én for hvert navn; som indgravering i en seglring skal de tolv stammer stå der, hver med sit navn. Til brystskjoldet skal du lave snoede kæder af rent guld, som man laver reb, og til brystskjoldet skal du lave to ringe af guld; de to ringe skal du anbringe i de to hjørner af brystskjoldet og sætte de to guldreb i de to ringe i hjørnerne af brystskjoldet. De to ender af de to reb skal du sætte i de to øskener og anbringe dem på efodens skulderbånd, på forsiden. Så skal du lave to ringe af guld og anbringe dem i de to andre hjørner af brystskjoldet, på den kant af det, som vender ind mod efoden. Og du skal lave to ringe af guld og anbringe dem nederst på efodens to skulderbånd på forsiden, dér hvor den er bundet på, oven over efodens bælte. Brystskjoldet skal bindes fast med en purpurblå snor fra dets ringe til efodens ringe; brystskjoldet skal sidde oven over efodens bælte, så det ikke forskubbes fra efoden. Når Aron går ind i helligdommen, skal han bære Israels sønners navne på doms-brystskjoldet ved sit hjerte, så de til stadighed bringes i erindring for Herren. I doms-brystskjoldet skal du lægge Urim og Tummim; de skal være ved Arons hjerte, når han går ind for Herrens ansigt, og Aron skal til stadighed bære domsafgørelsen for israelitterne ved sit hjerte for Herrens ansigt.

Jeg vil også op fordre dig til at læse hvad Paulus har at sige om brystpladen.

Ef 6,14 Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje,