"De omvendte sig ikke" tænk på at disse mennesker i mange, mange år har været vidne til Guds kærlighed og omsorg for alle mennesker. Herren har gang på gang åbenbaret sig for dem, men i stedet for at åbne deres hjerter og tage imod Jesus Kristus, Guds søn, som deres personlige frelser, har de lukket og forhærdet deres hjerte og sind. Alle disse mennesker har haft mulighed for at komme til Jesus, men de har ikke ønsket det. Nu er spørgsmålet så, er der en mulighed for, at du kan være en af dem?

"I tro byggede Noa gudfrygtigt, varslet af Gud om det, som endnu ikke var at se, en ark til frelse for sit hus; og ved den tro blev han en dom over verden og arving til trosretfærdigheden." Heb 11,7, Mens Noa forkyndte sit advarselsbudskab for verden, vidnede hans gerninger om hans oprigtighed. Det var på den måde, hans tro blev fuldkommen og åbenbar. Han viste verden et eksempel ved at tro netop det, Gud siger. Alt, hvad han ejede, brugte han til arken. Da han begyndte at bygge denne mægtige båd på det tørre land, kom folk i store skarer fra alle retninger for at se det mærkelige syn og høre den sælsomme prædikants alvorlige, inderlige ord. Hvert slag på arken var et vidnesbyrd for folket,

Mange syntes til at begynde med at tage imod advarslen, men de omvendte sig ikke til Gud med sand anger. De var uvillige til at afstå fra deres synder. I den tid, der gik, før syndfloden kom, blev deres tro sat på prøve, men de bestod den ikke. De blev overvundet af den almindelige vantro og sluttede sig til sidst til deres tidligere omgangskreds og forkastede det alvorlige budskab. Nogle var fuldt overbevist og ville gerne have rettet sig efter advarselsordene; men der var så mange, der spøgte og gjorde nar, at de blev præget af den samme ånd og modstod nådens indbydelser, og snart var de blandt de dristigste og mest udfordrende spottere; for der er ingen, der er så ligegyldige og går så vidt i synd, som de, der engang har haft lyset, men har modstået Guds Ånds påvirkning.

Det var ikke alle i dette slægtled, der var afgudsdyrkere i dette ords fuldeste betydning. Mange bekendte sig til at tilbede Gud. De hævdede, at deres afguder forestillede guddommen, og at man gennem dem kunne få en klarere forståelse af Gud. Denne gruppe var de første til at forkaste Noas prædiken. Ved at fremstille Gud ved hjælp af materielle ting blev deres forstand blændet for hans majestæt og magt. De kunne ikke længere indse hans karakters hellighed og hans kravs hellige, uforanderlige natur. Efterhånden som synden blev almindeligt udbredt, så den mindre og mindre syndig ud. De erklærede til sidst, at Guds lov ikke længere var i kraft, at det var imod Guds karakter at straffe overtrædelse, og benægtede, at jorden ville blive hjemsøgt af hans straffedomme. Hvis menneskene i det slægtled havde adlydt Guds lov, ville de have hørt Guds stemme gennem hans tjeners advarsel; men deres forstand var så forblindet ved forkastelsen af lyset, at de virkelig troede, at Noas budskab var en vildfarelse.

Det var ikke flertallet, der stod på rettens side. Verden gjorde front imod Guds retfærdighed og hans love, og Noa blev betragtet som en fanatiker. Da Satan fristede Eva til at være ulydig mod Gud, sagde han til hende: "I skal ingenlunde dø." 1Mos 3,4. Store mænd, verdslige, ærede og vise mænd, gentog det samme. De sagde: "Guds trusler er blot givet for at skræmme, og han vil aldrig gøre alvor af dem. I behøver ikke at være forskrækket. Den Gud, som selv har skabt verden, vil aldrig ødelægge den og straffe dem, som han har skænket livet, Vær rolige, frygt ikke. Noa er en forrykt fanatiker." Verden gjorde nar af den bedragne gamle mands tåbelighed. I stedet for at ydmyge deres hjerte overfor Gud fortsatte de med deres ulydighed og ondskab, som om Gud ikke havde talt til dem gennem sin tjener.

Men Noa stod som en klippe midt i uvejret. Da han blev gjort til genstand for folks foragt og latterliggørelse, udmærkede han sig ved hellig retskaffenhed og en urokkelig troskab. Hans ord ledsagedes af en særlig kraft, for de var Guds stemme til menneskene gennem hans tjener. Forbindelsen med Gud udrustede Noa med ubegrænset kraft, medens han i et hundrede og tyve år højtideligt talte til denne slægt om begivenheder, der så vidt menneskelig visdom kunne skønnes, umuligt kunne indtræffe.

-------- B

Tilbeder afgudsbilleder!
De mennesker der her er tale om, fortsætter med at tilbede dæmoner og afgudsbilleder.

Sl 135,15-18 Folkenes gudebilleder er sølv og guld, menneskehænders værk. Nok har de mund, men de kan ikke tale, nok har de øjne, men de kan ikke se, nok har de ører, men de kan ikke høre, der er end ikke åndedræt i deres mund. Sådan bliver også de, der har lavet dem, alle der stoler på dem.

Jeg tror at mange af dem har lukket øjnene og ører for Guds irettesættelser. Lad mig tage et helt konkret eksenpel.

Milioner opsøger i dag spiritistiske helbredere. Tusinvis af præster i forskellige kristne trossamfund foretager med jævne mellemrum helbredelser. Alt dette sker i dag til trods for, Jesu meget klare advarede imod disse ting og hans ord om at han ikke kendte dem og at de begik lovbrud.

Matt 7,23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

I de foregående vers kan du læse, hvem det er Jesus taler om.

Matt 7,21-23 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Satan er flittig bibelgransker. Han ved at hans tid er kort, og han prøver på alle punkter at modarbejde Guds værk på denne Jord. Det er umuligt at give noget indtryk af den erfaring, Guds folk, der lever her på Jorden, vil få, når himmelsk herlighed bliver blandet med en gentagelse af tidligere tiders forfølgelser. De vil vandre i lyset, der udgår fra Guds trone. Ved englens hjælp vil der være en stadig forbindelse mellem Himmelen og Jorden. Satan vil udføre alle slags mirakler og omgivet af onde engle påstå at være Gud, for om det er muligt at føre endog de udvalgte vild. Guds folk vil ikke finde sikkerhed ved at udføre mirakler, for Satan vil efterligne de undere, som udføres. Guds prøvede folk vil finde deres kraft i det tegn, som er omtalt i 2Mos 31,12-18. De skal stille sig på det levende ord: "Der står Skrevet." Dette er det eneste grundlag, de kan stå sikkert på. De, som har brudt deres pagt med Gud, vil på den dag være uden Gud og uden håb.

Gud havde udtrykkeligt forbudt hebræerne at søge kontakt med de afdøde. Han lukkede denne dør forsvarligt, da han sagde: "De døde ved ingenting ... De får ingen sinde mere lod og del i noget af det, som sker under solen." Præd. 9,5-6. "Hans ånd går bort, han bliver til jord igen, hans råd er bristet samme dag." Sl 146,4. Herren sagde til Israel: "Det menneske, som henvender sig til genfærd eller sandsigerånder og boler med dem, mod det menneske vil jeg vende mit åsyn og udrydde ham af hans folk." 3Mos 20,6.

De omtalte "genfærd" var ikke de afdødes ånder, men onde engle, Satans sendebud. Bibelen betegner fortidens afgudsdyrkelse, der som vi har set både indbefatter tilbedelse af de døde og tilsyneladende samkvem med dem, som dæmondyrkelse. Da apostlen Paulus advarede sine brødre imod at have noget som helst at gøre med deres hedenske medmenneskers afgudsdyrkelse, sagde han : "Nej! men hvad man ofrer, det ofrer man til onde ånder og ikke til Gud; og jeg vil ikke, at I skal have noget fællesskab med de onde ånder." 1Kor. 10,20. Salmisten siger om israelitterne: "Til dæmonerne ofrede de, og det både sønner og døtre," og i det næste vers forklarer han, at de ofrede til "Kanaan guder". Sl 106,37-38. Menneskene troede, at de tilbad afdøde mennesker, mens de i virkeligheden tilbad dæmoner.

Den moderne spiritisme hviler på det samme grundlag og er kun en genoplivelse af den trolddom og dæmontilbedelse, som Gud fordømte og forbød i fortiden. Skriften har forudsagt spiritismens opkomst med disse ord: "... i de sidste tider skal nogle falde fra troen, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme." 1Tim. 4,1. I sit andet brev til tessalonikerne si.er Paulus, at Satan umiddelbart før Kristi genkomst vil gøre et specielt fremstød gennem spiritismen. Idet han taler om Kristi andet komme, siger han, at først skal den lovløse "komme i Satans kraft, med al løgnens magt og tegn og undere". 2Tess. 2,9. I sin beskrivelse af de farer, som menigheden vil blive udsat for i de sidste dage, siger Peter, at ligesom Israel blev ledt i synd af falske profeter forhen, vil der også i de sidste dage optræde falske lærere, "som vil liste fordærvelige vranglærdomme ind, idet de endog fornægter den herre, som købte dem ... Mange vil følge dem i deres løsagtighed". 2Pet 2,1-2. Apostlen peger her på et af de fremtrædende kendetegn hos spiritistlederne. Den elskede discipel Johannes siger om sådanne lærere: "Hvem er løgneren, om ikke han, som nægter, at Jesus er Kristus? Han er antikristen, som fornægter Faderen og Sønnen. Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen." 1Joh 2,22-23. Spiritismen fornægter Kristus og fornægter derved både Faderen og Sønnen, og bibelen betegner den som et udslag af antikrists virksomhed.