Hvor kan nogen, der tror på menneskets bevidste tilstand efter døden, forkaste det, de har oplevet som et guddommeligt lys, meddelt dem af herliggjorte ånder? Dette betragtes som noget helligt, men Satan bruger det til fuldførelsen af sine formål. De faldne engle, der adlyder ham, optræder som sendebud fra den åndelige verden. Mens det ondes fyrste foregiver at sætte de levende i forbindelse med de døde, udøver han sin trolddomsagtige påvirkning af deres sind.

Han har magt til at fremstille ligesom et billede af de afdøde venner for mennesker. Ligheden er fuldkommen, de kendte træk, ordene og tonefaldet gengives med stor nøjagtighed. Mange føler sig trøstede ved forsikringen om, at deres kære glæder sig over den himmelske salighed, og uden at ane noget om faren låner de øre til "forførende ånder og dæmoners lærdomme" 1Tim 4,1. Når de er kommet til at tro, at de døde virkelig vender tilbage for at have forbindelse med dem, lader Satan også dem, der ikke har levet i overensstemmelse med Guds ord vise sig, og som uden at være beredte ligger i deres grave. De hævder at være lykkelige i Himmelen og endog at sidde i ophøjede stillinger. På denne måde spredes den vildfarelse viden om, at der ikke gøres nogen forskel på de onde og de retfærdige.

De foregivne gæster fra åndeverdenen kommer somme tider med advarende ord og varsler, som viser sig at være rigtige. Når de så har skaffet sig tillid, fremkommer de med lærdomme, som direkte undergraver troen på Bibelen. Med en tilsyneladende dyb interesse for deres venners jordiske velfærd lister de nogle af de farligste vildfarelser ind i deres sind. Den kendsgerning, at de somme tider fortæller noget, der er sandt, og til tider er i stand til at forudsige kommende begivenheder, giver deres meddelelser en tilsyneladende troværdighed, og deres falske lære modtages af den store mængde lige så beredvilligt og bliver troet lige så ubetinget, som om det var Bibelens helligste sandheder. Guds lov tilsidesættes, nådens Ånd foragtes, og pagtens blod regnes for noget vanhelligt. Ånderne benægter Kristi guddommelighed og regner sig selv for lige med selve Skaberen. Således viderefører den store oprører under ny forklædning sin kamp imod Gud, den kamp, der begyndte i Himmelen og i næsten seks tusind år er blevet fortsat her på jorden.

Mange forsøger at forklare de spiritistiske tilstande ved helt at tilskrive dem bedrag eller skuespil fra mediets side. Men skønt det er sandt, at svindel ofte er blevet antaget for at være ægte kendsgerninger, så har der også været forekomster af udpræget overnaturlig kraft. Den hemmelighedsfulde banken, hvormed den moderne spiritisme begyndte, var ikke resultatet af menneskelige kunstgreb eller snedighed, men var de onde engles værk. Mange lader sig indfange af den tro, at spiritismen kun er et rent menneskeligt bedrag, men når de bliver stillet ansigt til ansigt med kendsgerninger, som de ikke kan undgå at betragte som overnaturlige, lader de sig narre, og de kommer til at betragte det som Guds vældige kraft.

Disse mennesker overser skriftens vidnesbyrd om de undere, der frembringes af Satan og hans hjælpere. Det var ved djævelsk hjælp, at Faraos troldmænd var i stand til at eftergøre Guds værk. Og apostlen Johannes, der beskriver den undergørende kraft, som vil vise sig i de sidste tider, erklærer: "Det (dyret) gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himmelen ned på jorden for menneskenes øjne. Og det forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det fik magt til at gøre." Åb 13,13-14. Det er ikke blot et bedrag, der her omtales og forudsiges, men Satans sidste forsøg på at lede så mange vild som muligt. Mennesker lader sig narre ved de undere, som Satans medhjælpere har magt til at udføre, og ikke af dem, som de foregiver at gøre.

Ordet hekseri bruges ikke mere, og påstanden om at mennesker kan tale med de onde ånder betragtes som en fabel fra den mørke middelalder. Men den ny udgave af det hekseri der nu er forbudt og fordømt findes i dag i spiritismen. Dens tilhængere, der nu tælles i hundrede tusinder, ja i millioner har fundet vej ind i de videnskabelige og de kristne kredse hvor spiritismens tilhængere er blevet anerkendt. Også i de kongelige paladser kan man finde dette kæmpe bedrag.