"Jeg formaner jer ... : hold jer fra de kødelige laster, som fører krig imod sjælen" skriver apostlen. 1Pet 2,11. Mange betragter disse Skriftens ord blot som en advarsel mod tøjlesløshed; men de har en langt videre betydning, idet de forbyder enhver skadelig tilfredsstillelse af lyst eller lidenskab. Ingen, der bekender sig til gudsfrygt, må stille sig ligegyldig angående legemets sundhed og mene, at uafholdenhed ikke er synd og ikke vil indvirke på det åndelige liv. Der består en nøje forbindelse mellem det fysiske og det moralske hos mennesket. Enhver vane, som ikke fremmer sundheden, nedsætter de højere og ædlere evner. Forkerte vaner med hensyn til spise og drikke leder til forkerte tanker og handlinger. Eftergivenhed for lysternes krav styrker de dyriske tilbøjeligheder og giver dem overtaget over de intellektuelle og åndelige evner.  Det er umuligt for nogen at få del i helliggørelsens velsignelser, så længe man hengiver sig til egenkærlighed og frådseri. Mange sukker under vægten af forskellige sygdomme som følge af, at de i spise og drikke hengiver sig til forkerte vaner, der er i strid med livets og sundhedens love. De svækker fordøjelsesorganerne ved at give efter for en forvænt appetit. Den menneskelige organisme har en forbavsende evne til at tåle de misbrug, den bliver udsat for; men en vedvarende forsyndelse i form af overdrivelser i nydelsen af mad og drikke vil svække enhver af dens funktioner. Selv folk, der kalder sig kristne, hæmmer naturen i dens virksomhed og nedsætter de fysiske, intellektuelle og moralske evner og kræfter ved at tilfredsstille en forvænt appetit og slette lidenskaber. De, der således er blevet svækket, bør betænke, hvordan deres tilstand kunne have været, hvis de havde levet et mådeholdent liv og fremmet sundheden i stedet for at skade den.