Daniels bog kap. 1.

Da de ti dage var gået, viste resultatet sig at være lige modsat overhofmesterens forventninger. De afholdende unge mænd så ikke alene bedre ud end deres kammerater, som havde tilfredsstillet appetitten, men de var dem også tydeligt overlegne både i fysisk vigør og åndelig kraft. Denne prøve resulterede i, at Daniel og hams venner fik lov til at fortsætte med den enkle kost, medens de blev uddannet til de opgaver, de skulle varetage i riget.
Herren betragtede med velbehag disse unge hebræeres trofasthed og selvfornægtelse, og hans velsignelse fulgte dem. Gud gav dem "kundskab og indsigt i al skrift og visdom; Daniel forstod sig også på alle hånde syner og drømme". Dan 1,17. Da den treårige uddannelse var, forbi, prøvede kongen deres duelighed og kundskaber, og "der fandtes iblandt dem alle ingen, som kunne måle sig med Daniel, Hananja, Mijael og Azarja, og de trådte derfor i kongens tjeneste. Når som helst kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, fandt han dem ti gange dygtigere end alle drømmetydere og manere i hele sit rige". Dan 1,20.
Selvbeherskelse en betingelse for helliggørelse Daniels liv er et inspirerende eksempel på, hvad en helliggjort karakter er. Det er en anskuelsesundervisning for alle, og især før de unge. En nøje opfyldelse af Guds krav er befordrende for både legemets og sjælens sundhed om at nå den højeste grad af åndelig og intellektuel kunnet er det nødvendigt at søge visdom og styrke fra Gud og iagttage streng afholdenhed i alle livs vaner.

I Daniels og hans venners erfaring har vi et eksempel på princippets sejr over fristelsen til at tilfredsstille appetitten. Det viser os, at unge mennesker med religiøse principper kan sejre over kødets lyster og forblive tro mod Guds krav, selv om det koster dem et stort offer.

Hvilke følger ville det ikke have fået, hvis Daniel og hans venner havde indgået et kompromis med disse hedenske embedsmænd og givet efter for anledningens pres ved at spise og drikke sådan, som babylonierne havde for skik! Det ene tilfælde af afvigelse fra princippet ville have svækket deres opfattelse af, hvad der var ret, og deres afsky for det forkerte. Tilfredsstillelse af appetitten ville have medført tabet af fysisk styrke, klar forstand og åndelig kraft. Et forkert trin kunne have ført til flere, indtil deres forbindelse med Himmelen blev afbrudt og fristelse ville have revet dem bort.
Gud havde sagt: "De, som ærer mig, vil jeg ære " 1Sam. 2,30. Idet Daniel klyngede sig til Gud i fast tillid, kom profetiens ånds kraft over ham. Det var mennesker, som underviste ham om pligterne, der fulgte med livet ved hoffet, men, det var Gud, der lærte ham at tyde fremtidens mysterier og ved hjælp af billeder og symboler at fremstille for kommende generationer de mærkelige ting, som skulle indtræffe i de sidste dage.