Til Forsiden
 
De rette fysiske Vaner fremmer åndelig Overlegenhed. Intellektuel Kraft, fysisk Styrke og Livets Længde afhænger af uforanderlige Love. Naturens Gud vil ikke gribe ind for at bevare Menneskene fra Følgerne af at overtræde Naturens Krav. Den, som kæmper for at blive Sejrvinder, må være afholdende i alle Ting. Daniels klare Tankegang og faste Forsætter, hans Evne til at erhverve Kundskab og hans Kraft til at modstå Fristelse skyldtes i høj Grad hans jævne Levevis i Forbindelse med et Liv i Bøn. 

Beretningen om Daniel og hans unge Medbrødre er blevet optegnet på det inspirerede Ords Sider til Gavn for alle senere Tiders Ungdom. Gennem Beretningen om deres Troskab mod Afholdenhedens Principper taler Gud i Dag til unge Mænd og unge Kvinder og byder dem samle de dyrebare Stråler af Lys, som han har givet angående Emnet om kristelig Afholdenhed, og stille sig i det rette Forhold til Sundhedens Love. 
Nu behøves der Mænd, der ligesom Daniel vil og tør handle. Et rent Hjerte og en stærk, uforfærdet Handlekraft trænger Verden til i Dag, Gud bestemte at Mennesket stadig skulle udvikle sig og daglig nå længere frem mod Fuldkommenhed. Han vil hjælpe os, hvis vi søger at hjælpe os selv. Vort Håb om Lykke i to Verdener afhænger af vor Udvikling i den ene. 

På ethvert Punkt burde vi være på Vagt mod den første Fristelse til Umådeholdenhed. 
Vi er opbygget af det vi spiser. Skal vi styrke de dyriske lidenskaber ved at spise animalsk mad? I stedet for at vænne os til den usunde, grove kost, er det nu på tide at vi vænner os til at leve af frugt, kornsorter og grønsager. Alle som er knyttet til vore institutioner, må gøre dette. I skal bruge mindre og mindre kød, indtil I udelader det fuldstændigt. Hvis vi holder op med at spise kød, hvis vi vænner os til ikke at spise kød, og hvis vi opelsker smagen for frugt og kornsorter vil vi snart leve på den kost som Gud bestemte for menneskene fra begyndelsen af. Guds folk skal ikke spise kød.
Når I ikke længere bruger kød, sådan som I har gjort hidtil, vil I lære at lave bedre vegetarisk mad, og I vil finde forskellige retter som kan erstatte kød. Det er muligt at lave mange sunde og gode retter uden at bruge fedt eller kød. V kan nu lave en ganske stor variation af meget sunde, nærende og velsmagende retter uden kød. Sunde, kraftige mænd må have rigeligt med grønsager, frugt og kornsorter. Af og til kan det være nødvendigt at servere lidt kød. Til udenforstående som mener at de ikke kan klare sig uden. Men ved at leve på en kød fri kost ville de sikkert få større kraft og udholdenhed end ved at leve på en kost som hovedsagelig består af kød.