Jeremias rådede Zedekias og hele Juda, indbefattet de judæiske fanger i Babylon, til at finde sig roligt i deres erobreres midlertidige overherredømme. Det var særlig vigtigt, at de, der var i fangenskab, arbejdede på at bevare freden i det land, som de var blevet bortført til. Men dette var den menneskelige natur imod. Satan udnyttede situationen og lod falske profeter fremstå blandt folket både i Jerusalem og i Babylon. Disse sagde, at folkets trældoms åg snart ville blive brudt, og at landet ville få sin uafhængighed tilbage.
Hvis judæerne havde rettet sig efter disse smigrende profetier, ville det have fået skæbnesvangre følger for både kongen og de landflygtige, og Guds nådige planer med dem, ville være blevet kuldkastet. For at forebygge et oprør og de store lidelser, som dette ville medføre, befalede Herren, at Jeremias omgående skulle imødegå krisen ved at advare Judas konge om et oprørs uundgåelige følger. De landflygtige blev advaret skriftligt imod at lade sig forlede til at tro, at deres befrielse var nær. "Lad ikke de profeter, som er iblandt eder, eller eders spåmænd bilde eder noget ind," formanede Han. Jer. 29,8. I denne forbindelse blev det nævnt, at det var Herrens hensigt at lade israelitterne vende tilbage til deres land ved slutningen af de halvfjerds års fangenskab, som hans sendebud havde forudsagt.
Hvor var det barmhjertigt af Gud at meddele sit landflygtige folk sine planer med Israel. Han vidste, at deres kår i Babylon ville blive meget vanskelige, hvis det lykkedes de falske profeter at overtale dem til at se fremad til en hurtig befrielse. Hvis de lavede demonstrationer eller gjorde oprør, ville de kaldæiske myndigheder blive endnu mere agtpågivende og strenge, og folkets frihed ville blive yderligere beskåret. Følgerne ville blive lidelser og ulykker. Herren ønskede, at de skulle affinde sig roligt med deres skæbne og gøre fangenskabet så lempeligt som muligt for sig selv. Han gav dem dette råd: "Byg huse og bo deri, plant haver og spis deres frugt, ... og lad det lands vel, til hvilket jeg har ført eder, ligge eder på sinde, og bed for det til Herren; thi når det går det godt, går det også eder godt."