Daniel henvendte sig nu til den opsynsmand, som havde
ansvaret for de unge hebræere, og bad om, at de måtte blive
fri for at spise kongens mad og drikke hans vin. Han bad om, at de måtte
blive stillet på en ti dages prøve. I dette tidsrum skulle
de unge hebræere have en ganske enkel kost, mens deres kammerater
spiste af kongens udsøgte retter.
Skønt opsynsmanden var bange for at pådrage
sig kongens mishag, hvis han opfyldte dette ønske, gik han dog med
til det. Nu vidste Daniel, at sejren var vundet. Efter de ti dages forløb
viste det sig, at opsynsmandens frygt var gjort til skamme. "Da de ti dage
var omme, så de bedre ud og var ved bedre huld end alle de unge mænd,
som spiste kongens mad." |
De unge hebræere så langt bedre ud
end deres kammerater. Nu fik Daniel og hans medbrødre lov til at
fortsætte med at spise den enkle kost under resten af deres uddannelse.
"Gud lod Daniel finde yndest og velvilje hos overhofmesteren,"
og hans anmodning om at blive fri for at besmitte sig blev respekteret.
Men det var ikke uden betænkeligheder, at overhofmesteren gav sit
samtykke hertil. "Jeg frygter for, at min herre kongen, som har tildelt
eder mad og drikke, skal finde, at I ser ringere ud end de andre unge mænd
på eders alder, og at I således skal bringe skyld over mit
hoved hos kongen" forklarede han Daniel. |
