| Herren har lige fra skabelsen talt til jordens befolkning!
Nogle gange i syner og drømme. Nogle gange gennem andre mennesker.
Prædikanter er blevet betragtet af nogle som særligt
inspireret, som det eneste medium Herren taler igennem. Hvis nogle af de
ældre og dem med lang erfaring ser nogle fejl hos en prædikant
og foreslår nogle forbedringer i hans metoder, i hans stemmes betoning,
eller i hans fagter, har han nogle gange følt sig såret, og
har draget den slutning at Gud har kaldt lige som han er, at kraften var
Guds og ikke sin egen, og at Gud må gøre arbejdet for ham,
så forkynder han ikke efter menneskers visdom, osv. Det er en fejltagelse
at tro at mennesker ikke kan forkynde medmindre han bliver hidset op til
en høj grad af henrykkelse. Mennesker som således er afhængige
af følelser kan være til nytte ved formaninger når de
føler det som sådan; men de vil aldrig gøre godt, byrde-bærende
arbejde. Når arbejdet bliver svært og alt giver sig skin af
at være nedslående, er dem som er let pirrelige og dem som
er afhængige af følelser ikke beredt til at bære deres
del af byrden. I nedslående og mørke tider er det vigtigt
at have klart tænkende mennesker, som ikke er afhængig af omstændighederne,
men stoler på Gud og arbejder videre i mørke så vel
som i lys. Mennesker som tjener Gud af et princip, selv om deres tro kan
være strengt prøvet, vil trygt få erfaringer på
den aldrig fejlende Jehovas arm.
Herren forsøger og prøver jer. Han har rådet,
formanet og bedt. Alle disse højtidelige formaninger vil enten gøre
menigheden bedre eller afgjort værre. Jo oftere Herren taler for
at rette eller råde og I ignorerer hans røst, jo mere tilbøjelige
bliver i for at forkaste det igen og igen, indtil Gud siger: |
»Fordi jeg råbte og i stod imod, jeg vinkede
og ingen ænsede det, men i lod hånt om alt mit råd og
tog ikke min revselse til jer, derfor leer jeg ved eders ulykke, spotter,
når det, i frygter, kommer, når det, i frygter, kommer som
uvejr, når eders ulykke kommer som storm, når trængsel
og nød kommer over jer. Da svarer jeg ej, når de kalder, de
søger mig uden at finde, fordi de hadede kundskab og ikke valgte
Herrens frygt; mit råd tog de ikke til sig, men lod hånt om
al min revselse. Frugt af deres færd skal de nyde og mættes
med egne råd.«
Når møderne forberedes bør man hver
især ransage sit eget hjerte nøje og kritisk for Gud. Hvis
der har været ubehageligheder, disharmoni eller stridigheder i familierne,
bør det være det første at bekende disse fejl for hinanden
og bede med hinanden. Ydmyg jer selv for Gud og gør alvorlige bestræbelser
på at tømme sjælstemplet for al råddenskab - al
misundelse, al jalousi, al mistanke, al kritik. hold jer nær til
Gud, så skal han holde sig nær til jer! »Tvæt hænderne,
I syndere! og rens hjerterne, I tvesindede! Klag jeres nød og sørg
og græd; jeres latter skal vendes til sorg og jeres glæde til
bedrøvelse! Ydmyg jer for Herren, så skal han ophøje
jer.«
Det er Herren der taler, gå ind i dit lønkammer
og bliv ét med dit eget hjerte; lyt til sandhedens og samvittighedens
stemme. Intet vil give så klart et syn på selvet som bøn
i det skjulte. Han som ser i det skjulte og ved alt, vil oplyse din forstand
og besvare dine bønner. Klare, enkle pligter som ikke må forsømmes
vil åbne sig for dig. Gør en pagt med Gud om at overgive dig
selv og alle dine kræfter til hans tjeneste. Tag ikke det ugjorte
arbejde med dig til lejrmødet. Hvis det ikke gøres der hjemme,
vil din egen sjæl lide og andre vil skadet stærkt af din kulde,
din sløvhed, din åndelige døsighed. |
