| Job 32,7-9 jeg tænkte: Lad alderdommen tale, lad
den høje alder forkynde visdom. Men det er den ånd, som er
i mennesket, den Almægtiges ånde, der giver dem indsigt; det
er ikke, fordi de er til års, at de er vise, det er ikke, fordi de
er gamle, at de ved, hvad ret er.
Sl 119,33-37 Herre, vis mig dine loves vej, så vil
jeg følge den helt og fuldt. Giv mig indsigt, så jeg overholder
din lov og holder den af hele mit hjerte. Før mig ad den sti, du
befaler, for den holder jeg af. Vend mit hjerte til dine formaninger og
ikke til vinding! Vend mine øjne bort fra løgn, hold mig
i live på dine veje!
Ordsp 3,5 Stol på Herren af hele dit hjerte, og
støt dig ikke til din egen indsigt.
Som et folk må vi stå fast på den evige
sandheds grundvold som har modstået alle prøver og angreb.
Vi må holde fast ved søjlerne som bærer vor tro. De
sandhedsprincipper Gud har åbenbaret for os, er vort eneste sikre
grundlag. De har gjort os til det vi er. Tiden som er gået, har ikke
gjort dem mindre værdifulde. Fjenden forsøger hele tiden at
få revet disse sandheder ud af deres sammenhæng og få
dem erstattet med falske teorier. Han vil gøre alt hvad han kan
for at få gennemført sin plan om at vildlede. Men Herren vil
kalde mennesker som har klar indsigt, og de vil give disse sandheder den
rette plads i Guds plan.
Tænk på, at du hver dag spinder dig et væv
af vaner. Hvis disse vaner er i overensstemmelse med Bibelens forskrifter,
kommer du hver dag nærmere Himmelen og vokser i nåde og erkendelse
af sandheden, og Gud vil give dig indsigt, ligesom Daniel fik det. |
Du vil ikke gå på selvtilfredsstillelsens
vej Væn dig til streng afholdenhed, og vær nøje med
at respektere de love, Gud har givet til at styre din fysiske organisme.
Gud har krav på dine evner og kræfter, derfor er det en synd
at vise ligegyldighed over for sundhedslovene. Jo bedre du overholder sundhedslovene,
des lettere kan du få øje på fristelserne og stå
dem imod, og des bedre kan du se de evige værdier. Må Herren
hjælpe jer til at gøre det mest mulige ud af de anledninger,
I nu har, at I dagligt må vinde nye sejre og til sidst kunne indgå
i Guds rige som dem, der har overvundet, ved lammets blod og ved det ord,
som de vidnede om!
Mennesker kan disciplinere sig selv til at gøre
det rette. Som Daniel kan de have en himmelfødt beslutning i deres
hjerte om, at de ikke vil besmitte deres sjæl eller deres legeme,
uanset tidens elendighed og fordærvelse. Gud gav Daniel "forstand
og indsigt i al slags skrift og visdom." Dan 1,17. Hans velsignelse fulgte
den mand som organiserede menneskelige anstrengelser med den guddommelige
vilje. Den samme hjælp vil fremdeles blive givet til alle som følger
en lignende kurs, og som med Guds ære for øje praktiserer
afholdenhed og selv disciplin. Den samme forskel vil vise sig mellem disse
og dem som tilfredsstiller sig selv, som der var mellem Daniel og hans
medbrødre på den ene side, og de andre unge ved konge hoffet
på den anden. Der vil man se de klare øjne og den rene hud,
de faste trin, styrken, den kvikke opfattelsesevne og den skarpe forståelse
af åndelige sandheder.
|