Dan 2,28 Men der er en Gud i himlen, som kan åbenbare hemmeligheder, og han har meddelt kong Nebukadnesar det, som skal ske ved dagenes ende. Sådan var din drøm og de syner, der gik gennem dit hoved, da du lå på dit leje.

Dan 12,13 Men du, Daniel, skal gå bort, indtil enden kommer. Læg dig til hvile, og stå op til din lod ved dagenes ende!"

Og her i Daniel 10,14.
Men hvornår er det dagenes ende?
Hvornår begynder ”dagenes ende”?
En ”dagenes ende” den samme tid, som ”endetiden” og ”en fjern fremtid”?
Dan. 8,17 og 11,35 og 11,40 og 12,4 og 12,9 og 8,26.

Den mægtige engel, som underviste Johannes, var ingen ringere end Jesus Kristus. At han sætter sin højre fod på havet og den venstre på jorden, viser hvilken rolle han spiller i den afsluttende fase i den store strid med Satan. Denne rolle er betegnende for hans enestående autoritet og magt. Striden er blevet mere og mere intens ned gennem tiderne og vil fortsætte med at blive det, indtil mørkets magter i den alder sidste tid vil nå deres højdepunkt. I samarbejde med onde mennesker vil Satan bedrage hele verden og de kirkesamfund, som ikke tager imod kærlighed til sandheden. Men den mægtige engel kræver opmærksomhed. Han råber med høj røst. 'Hans stemme vil med overvældende styrke og autoritet lyde til dem, som har sluttet sig til Satan i kampen imod sandheden. 
Efter at de syv tordener har talt, kommer den samme befaling til Johannes som tidligere til Daniel i forbindelse med den lille bog: "Gem under segl, hvad de syv tordener talte." Det drejer sig om fremtidige begivenheder, som vil blive åbenbaret, når tiden er inde. Daniel skal stå frem til sin lod ved dagenes ende. Johannes ser, at seglet på den lille bog bliver brudt. Altså har Daniels profetier deres bestemte plads i de tre engles budskaber. At seglet på den lille bog brydes, er budskabet om tid. 
Daniels Bog og Åbenbaringen hører sammen. Den ene er en profeti, den anden er en åbenbaring den ene en forseglet bog, den anden en åben bog. Johannes hørte de hemmeligheder, som tordenerne åbenbarede, men fik befaling om ikke at nedskrive dem. 
Det særlige lys, som de syv tordener gav Johannes, var en skildring af begivenheder, som ville finde sted under den første og den anden engels budskab. Det var bedst for de troende ikke at vide disse ting, for deres tro måtte nødvendigvis prøves. Når Guds time var inde, ville de mest vidunderlige sandheder blive forkyndt. Den første og anden engels budskaber skulle lyde, men mere lys skulle ikke gives, før disse budskaber havde udført deres særlige mission. Dette fremstilles ved englen, som står med den ene fod på havet og med højtidelig stemme forkynder, at fristen er omme. 
Den tid, som englen forkynder med en højtidelig ed, er ikke afslutningen på denne verdens historie, heller ikke på prøvetiden, men på profetisk tid, som går forud for Herrens komme. Det vil sige, at der ikke mere vil blive givet et budskab om en bestemt tid. Efter denne periode, som går fra 1842 til 1844, er det ikke længere muligt at finde nogen profetisk tidsangivelse. Den, som når længst, slutter i efteråret 1844. 

Den, der retter sig fuldstændig efter Himmelens love, høster både timelige og åndelige velsignelser. Allerede som ganske ung fandt Daniel "yndest og velvilje" hos den hedenske embedsmand, som havde fået ansvaret for ham. Dan 1,9. Han vandt denne mand ved sin ædle og værdige optræden og sin kompromisløse retskaffenhed. Lige fra begyndelsen viste han en ubrydelig troskab imod Gud, ligesom han havde fuldstændigt herredømme over sig selv. De samme egenskaber prægede ham resten af livet. Han avancerede hurtigt til stillingen som førsteminister i Babylon. Under de skiftende kongers regering, rigets fald og det nye verdensriges opkomst lagde han en sådan visdom og statsmandskunst for dagen, en så fuldkommen takt og høflighed, et så ægte hjertelag og en så ubrydelig principfasthed, at selv hans fjender var nødt til at indrømme, at de ikke kunne "finde nogen brøde eller brist, da han var tro."
Mennesker ærede Daniel ved at betro ham ansvaret for rigets anliggender og indvi ham i verdensrigernes hemmeligheder. Gud ærede ham som sin ambassadør og åbenbarede mange af fremtidens hemmeligheder for ham. Profeten forstod end ikke selv til fulde de vidunderlige profetier, som vi finder fra 7, til 12 kapitel i den bog, som bærer hans navn. Men inden han nedlagde sin vandringsstav, fik han det velsignede løfte, at han "ved dagenes ende" ved afslutningen af denne verdens historie, skulle få lov at stå op til sin lod. Han fik ikke indsigt i hele Guds åbenbarede vilje. Der blev sagt til ham med henblik på hans profetiske skrifter: "Sæt lukke for ordene og segl for bogen." Den skulle være forseglet "til endens tid." Engelen sagde endnu engang til Herrens trofaste tjener: "Gå bort, Daniel, thi for ordene er der sat lukke og segl til endens tid ... Men gå du enden i møde, læg dig til hvile og stå op til din lod ved dagenes ende." Dan 12,4. 9. 13.
Idet vi nærmer os afslutningen af denne verdens historie, bør vi vise de profetier, som Daniel nedskrev, særlig opmærksomhed, fordi de angår selve den tid, vi lever i. Vi bør knytte dem sammen med den undervisning, som findes i den sidste bog i det nye Testamente. Satan har fået mange til at tro, at man ikke kan forstå de profetiske afsnit af Daniels bog og Johannes' åbenbaring; men man kan ikke tage fejl af det løfte, som siger, at der er en speciel velsignelse ved at studere disse profetier. Der blev sagt om de af Daniels syner, hvis segl skulle brydes i de sidste dage: "Ingen af de gudløse skal forstå, men det skal de forstandige." (10 vers.) Med henblik på den åbenbaring, som Kristus gav sin tjener Johannes, for at den skulle tjene som en vejledning for Guds folk ned gennem århundrederne, er der givet dette løfte: "Salig er den, som oplæser, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der er skrevet i den." Åb 1,3.