Oh, jeg beder dig som har så lille interesse for hellige ting, at nøje ransage dit eget hjerte. Hvilken bøn vil du sende til Gud for dit verdslige, uindviede liv? På den frygtelige dag vil du ikke have nogen bøn at sende op. Du vil være stum. Tænk, oh, tænk, i dine fornøjelsessøgende stunder, at alle disse ting får en ende. Har du et korrekt livssyn, endeløst liv med Gud, hvor hurtigt vil du ændre dit sind, din handlemåde, og dit selskab, og vende din hengivenhedsstyrke til Gud og himmelske ting. Hvor resolut vil du med foragt afvise at vige fra fristelser som har bedraget og fanget dig. Hvor nidkær ville dine anstrengelser være for det velsignede liv. Hvor ihærdige og alvorlige må dine bønner til Gud for hans nåde for dig må blive, for hans kraft må støtte dig og hjælpe dig til at modstå djævlen. Hvor flittig vil du være for at udnytte enhver religiøs foret for at lære Guds veje og vilje. Hvor omhyggelig ville du ikke være i at meditere over Guds lov, og at måle dit liv med dens krav. 

Es 53,3-8 Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget. Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham. Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund. Fra fængsel og dom blev han taget bort. Hvem tænkte på hans slægt, da han blev revet bort fra de levendes land? For mit folks synd blev han ramt.