Til Forsiden
 
Herren har ofte talt til mennesker, men somregel ønsker vi ikke at høre, hvad Herren har at sige til os.

Ordsp 1,24-25 Fordi jeg kaldte og I afslog, fordi jeg løftede hånden og ingen ville lytte, fordi I lod hånt om alle mine råd og ikke ville vide af min retledning,

Es 65,11-14 Men I, som har forladt Herren og har glemt mit hellige bjerg, I, som dækker bord for Gad og fylder bægeret for Meni, jer overgiver jeg til sværdet, I skal alle knæle til slagtning; for I svarede ikke, da jeg kaldte, I hørte ikke, da jeg talte, men I gjorde, hvad der var ondt i mine øjne, I valgte, hvad der var imod min vilje. Derfor siger Gud Herren: Mine tjenere skal spise, men I skal sulte; mine tjenere skal drikke, men I skal tørste; mine tjenere skal glædes, men I skal blive til skamme; mine tjenere skal juble i hjertets lykke, men I skal skrige i hjertets nød og jamre i fortvivlelse.

Daniel var Guds vidne i Babylon, og i dag ønsker Gud, at vi skal være hans vidner i verden. Vi skal gøre menneskene bekendt med hans riges principper i de mindste såvel som i de største anliggender i livet. Der findes mange mennesker, som venter på, at man skal betro dem et eller andet stort hverv, og dog forbigår de samme personer hver eneste dag deres anledninger til at vise Gud troskab. De udfører ikke dagliglivets små pligter af hele deres hjerte. Dagene flyr, mens de venter på at få en eller anden stor opgave, hvor de kan vise de fremragende evner, som de mener sig i besiddelse af, og tilfredsstille deres ærgerrighed.
Intet er uvæsentligt i den sande kristnes liv. Alle pligter er betydningsfulde i den Almægtiges øjne. Herren mærker sig, meget nøje hver eneste mulighed, vi har for at yde en indsats. Han fører lige så nøje regnskab med de evner, der ikke bruges, som de evner, der benyttes. 

Vi vil blive dømt efter det, vi burde have udrettet, men ikke gjorde, fordi vi ikke benyttede vore evner til at forherlige Gud.
En ædel karakter dannes ikke ved en tilfældighed. Den skyldes ikke særlige gunstbevisninger eller gaver fra forsynets side. Den dannes ved, at man viser selvdisciplin, lader sig bedre jeg herske over de lavere instinkter og stiller sig til tjeneste for Gud og mennesker.
Gud taler til nutidens ungdom ved det eksempel på afholdenhed, som de unge hebræere viste. Der behøves mænd, der ligesom Daniel vil gå til handling og vove noget for retfærdighedens sag. Der er brug for rene hjerter, stærke hænder og et ukueligt mod. Kampen mellem lasten og dyden kræver uophørlig agtpågivenhed. Satan frister hver eneste sjæl til sanselige nydelser på mange besnærende måder.
Legemet har stor betydning for den åndelige og sjælelige udvikling og dermed for karakterdannelsen. Det er derfor, at sjælefjenden tager sigte på at svække og nedværdige legemet, når han frister menneskene. Hvis han har held med sig her, er det ofte ensbetydende med, at hele mennesket kommer i det ondes vold. Hvis ikke de fysiske kræfter står under en højere magts kontrol, vil de uundgåeligt føre os ud i fordærv. Legemet skal underkastes de ædlere instinkter. Lidenskaberne skal kontrolleres af viljen, og denne skal igen kontrolleres af Gud. Fornuftens kongelige magt skal være helliget ved Guds nåde og øve kontrollen over livet. Både åndsevnerne og den fysiske styrke kontrolleres af uforanderlige love. Ved at styrke vore evner kan mennesket vinde sejr over sig selv, sine egne tilbøjeligheder, magter, "verdensherskerne i dette mørke" og "ondskabens åndemagter i himmelrummet." Ef 6,12.