| Herren har ofte talt til mennesker, men somregel ønsker
vi ikke at høre, hvad Herren har at sige til os.
Ordsp 1,24-25 Fordi jeg kaldte og I afslog, fordi jeg
løftede hånden og ingen ville lytte, fordi I lod hånt
om alle mine råd og ikke ville vide af min retledning,
Es 65,11-14 Men I, som har forladt Herren og har glemt
mit hellige bjerg, I, som dækker bord for Gad og fylder bægeret
for Meni, jer overgiver jeg til sværdet, I skal alle knæle
til slagtning; for I svarede ikke, da jeg kaldte, I hørte ikke,
da jeg talte, men I gjorde, hvad der var ondt i mine øjne, I valgte,
hvad der var imod min vilje. Derfor siger Gud Herren: Mine tjenere skal
spise, men I skal sulte; mine tjenere skal drikke, men I skal tørste;
mine tjenere skal glædes, men I skal blive til skamme; mine tjenere
skal juble i hjertets lykke, men I skal skrige i hjertets nød og
jamre i fortvivlelse.
Daniel var Guds vidne i Babylon, og i dag ønsker
Gud, at vi skal være hans vidner i verden. Vi skal gøre menneskene
bekendt med hans riges principper i de mindste såvel som i de største
anliggender i livet. Der findes mange mennesker, som venter på, at
man skal betro dem et eller andet stort hverv, og dog forbigår de
samme personer hver eneste dag deres anledninger til at vise Gud troskab.
De udfører ikke dagliglivets små pligter af hele deres hjerte.
Dagene flyr, mens de venter på at få en eller anden stor opgave,
hvor de kan vise de fremragende evner, som de mener sig i besiddelse af,
og tilfredsstille deres ærgerrighed.
Intet er uvæsentligt i den sande kristnes liv.
Alle pligter er betydningsfulde i den Almægtiges øjne. Herren
mærker sig, meget nøje hver eneste mulighed, vi har for at
yde en indsats. Han fører lige så nøje regnskab med
de evner, der ikke bruges, som de evner, der benyttes. |
Vi vil blive dømt efter det, vi burde have udrettet,
men ikke gjorde, fordi vi ikke benyttede vore evner til at forherlige Gud.
En ædel karakter dannes ikke ved en tilfældighed.
Den skyldes ikke særlige gunstbevisninger eller gaver fra forsynets
side. Den dannes ved, at man viser selvdisciplin, lader sig bedre jeg herske
over de lavere instinkter og stiller sig til tjeneste for Gud og mennesker.
Gud taler til nutidens ungdom ved det eksempel på
afholdenhed, som de unge hebræere viste. Der behøves mænd,
der ligesom Daniel vil gå til handling og vove noget for retfærdighedens
sag. Der er brug for rene hjerter, stærke hænder og et ukueligt
mod. Kampen mellem lasten og dyden kræver uophørlig agtpågivenhed.
Satan frister hver eneste sjæl til sanselige nydelser på mange
besnærende måder.
Legemet har stor betydning for den åndelige og
sjælelige udvikling og dermed for karakterdannelsen. Det er derfor,
at sjælefjenden tager sigte på at svække og nedværdige
legemet, når han frister menneskene. Hvis han har held med sig her,
er det ofte ensbetydende med, at hele mennesket kommer i det ondes vold.
Hvis ikke de fysiske kræfter står under en højere magts
kontrol, vil de uundgåeligt føre os ud i fordærv. Legemet
skal underkastes de ædlere instinkter. Lidenskaberne skal kontrolleres
af viljen, og denne skal igen kontrolleres af Gud. Fornuftens kongelige
magt skal være helliget ved Guds nåde og øve kontrollen
over livet. Både åndsevnerne og den fysiske styrke kontrolleres
af uforanderlige love. Ved at styrke vore evner kan mennesket vinde sejr
over sig selv, sine egne tilbøjeligheder, magter, "verdensherskerne
i dette mørke" og "ondskabens åndemagter i himmelrummet."
Ef 6,12.
|