Sl 19,10-11 Herrens ord er rent, det består til evig tid. Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige. De er mere kostbare end guld, end det reneste guld i mængde, de er sødere end honning, end flydende honning.

I denne fordærvede tidsalder behersker Satan dem, der afviger fra det rette og vover sig imod på hans grund. Over sådanne øver han en frygtelig magt. Jeg blev henvist til disse ord: "Indladende sig på ting, som han ikke har set, forfængeligt opblæst af sit kødelige sind." Jeg så, at nogle tilfredsstiller deres nysgerrighed og indlader sig med djævelen. De har ingen egentlig tro på spiritismen og ville med forfærdelse vige tilbage for tanken om at være medier. Alligevel vover de sig ud og indtager en stilling, hvor Satan kan øve sin magt over den. Det er ikke deres mening at ville trænge dybt ind i dette værk; men de ved ikke, hvad de gør. De vover sig ind på djævelens grund og frister ham til at beherske dem. Den mægtige ødelægger betragter dem som sit retmæssige bytte og øver sin magt over dem, og det imod deres vilje. Når de ønsker at øve selvkontrol, formår de det ikke. De har overgivet deres sind til den onde, og han vil ikke frigive sine, men holder dem i fangenskab. Guds kraft som svar på hans trofaste efterfølgeres alvorlige bønner er den eneste magt, der kan befri den besnærede sjæl. 
Det eneste sikre er at søge efter den åbenbarede sandhed, i Guds ord, som efter skjulte skatte. Emner som sabbatten, menneskets natur og Jesu vidnesbyrd er de store og vigtige sandheder, som bør forstås; vil vise sig at være som et anker for Guds folk i disse farefulde tider. Men den store mængde af menneskeheden forsmår Guds ords sandheder og foretrækker fabler. "Fordi de ikke tog imod kærligheden til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tro løgnen." 2Thess 2,10-11. 

Det eneste spørgsmål der stilles i dommen, vil blive: "Har de adlydt mine befalinger?" Smålig strid og uoverensstemmelse om spørgsmål som er uden betydning, hører ikke med til Guds store plan. De der fremholder sandheden, skal være mænd med en sund forstand, mænd der ikke vil lede deres tilhørere ud på en tidselmark og så efterlade dem der.
Kristi offer som en soning for synd er den store sandhed som alle andre sandheder samler sig om. For at kunne blive rigtigt forstået og værdsat, må enhver sandhed i Guds Ord, fra første Mosebog til Johannes' Åbenbaring, studeres i det lys der strømmer ud fra korset på Golgata. Jeg henviser jer til det store, herlige monument om miskundhed og genfødsel, frelse og forløsning - Guds Søn ophøjet på korset. Dette må være grundlaget i enhver tale som vore prædikanter holder.
Idet enden nærmer sig, vil fjenden virke med al sin magt for at få betagelse ind iblandt os. Det ville fryde ham at se syvendedags-adventisterne gå til sådanne yderligheder så verden ville stemple dem som en flok fanatikere. Det er blevet pålagt mig at advare prædikanter og menighedsmedlemmer mod denne fare. Vor opgave er at lære menneskene at bygge på en fast grundvold, at tage sit standpunkt på et tydeligt "Så siger Herren."