Til Forsiden
 
Jer 35,17 Derfor siger Herren, Hærskarers Gud, Israels Gud: Jeg bringer hele den ulykke, jeg har truet med, over Juda og over alle Jerusalems indbyggere. Skønt jeg talte til dem, hørte de ikke, og skønt jeg råbte til dem, svarede de ikke.

Jos 23,15-16 Men ligesom alt det gode, Herren jeres Gud talte til jer, er gået i opfyldelse for jer, vil Herren også lade alt det onde gå i opfyldelse, indtil han har udryddet jer fra denne gode jord, som han gav jer. Bryder I den pagt, Herren jeres Gud pålagde jer, og går hen og dyrker og tilbeder andre guder, da vil Herrens vrede flamme op mod jer, og I vil meget snart blive udryddet fra det herlige land, han gav jer."

Josva og Israels Ældste var i stor knibe. De lagde sig foran Guds ark med usleste ydmyghed, fordi Herren var vred på sig folk. De bad og græd for Gud. Herren talte til Josua: "Stå op! Hvorfor ligger du på dit ansigt? Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min pagt, som jeg pålagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de har stjålet; de har skjult det, de har gemt det i deres oppakning. Derfor kan Israelitterne ikke holde stand over for deres fjender, men må flygte for dem; thi de er hjemfaldne til band! Jeg vil ikke mere være med eder, hvis I ikke bortrydder bandet af eders midte."

Herren forsøger og prøver jer. Han har rådet, formanet og bedt. Alle disse højtidelige formaninger vil enten gøre menigheden bedre eller afgjort værre. Jo oftere Herren taler for at rette eller råde og I ignorerer hans røst, jo mere tilbøjelige bliver i for at forkaste det igen og igen, indtil Gud siger: »Fordi jeg råbte og i stod imod, jeg vinkede og ingen ænsede det, men i lod hånt om alt mit råd og tog ikke min revselse til jer, derfor leer jeg ved eders ulykke, spotter, når det, i frygter, kommer, når det, i frygter, kommer som uvejr, når eders ulykke kommer som storm, når trængsel og nød kommer over jer. 
 

 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, fordi de hadede kundskab og ikke valgte Herrens frygt; mit råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min revselse. Frugt af deres færd skal de nyde og mættes med egne råd.« 
Selv om vi ikke kan se Guds Ånd, ved vi at mennesker som har været døde i overtrædelser og synder, bliver overbevist og omvendt ved Åndens vikke. Den tankeløse og bortkomne bliver alvorlig. Dem som har hårde hjerter, angrer deres synder, og de vantro bliver troende. Den som er gribes af spillelidenskab og alkoholikere bliver stabil, ædruelige og ren. Den som er oprørsk og genstridig, bliver ydmyg og Kristus lig. Når vi ser sådanne forandringer i karakteren, kan vi være sikre på at Guds omdannende kraft har forvandlet hele mennesket. Vi så ikke Den Hellige Ånd, men vi så bevis for Åndens gerning i forandring af karakteren hos dem som var hårde og genstridige synder. Sådan som vindens kraft bevæger de mægtige træer og bryder dem ned, sådanne kan Den Hellige Ånd virke på menneskers hjerter, og ikke noget dødelig menneske kan forklare den gerning Gud gør. Guds ånd åbenbares på forskellige måder på forskellige mennesker. Under denne magts påvirkning vil den ene skælve foran Guds ord. Hans overbevisninger vil være så dybe, at en orkan og tumult af følelser ser ud til at rase i hans hjerte, og hele hans væsen ligger hen strakt under sandhedens overbevisende kraft. Når Herren taler tilgivelse til den angrende sjæl, er han fuld af begejstring, fuld af kærlighed til Gud, fuld af iver og energi, og den livgivende ånd, han har modtaget, kan ikke udtrykkes. Kristus er i ham, et kildevæld til evigt liv. Hans følelser af kærlighed og begejstring er lige så dybe som hans bedrøvelse og kval var. Hans sjæl er som det store dybs kildevæld, og han fremlægger sin taksigelse og pris, sin taknemmelighed og glæde, indtil himlens harper er stemt til glædestoner. Han har en historie at fortælle, men ikke på nogen præcis, almindelig, systematisk måde. Han er en sjæl, der er genløst ved Jesu Kristi fortjenester, og hele hans væsen er betaget med forståelsen af Guds frelse.