Til Forsiden
 
Jeg håber at du har bemærket, at der her er tale om en af de ting der ødelægger flest mennesker og holder dem borte fra et liv med Jesus, HOVMOD.

Hovmod er nævnt over 100 gange i Biblen!
Vi har alle behov for at bede inderligt til Gud om at han vil bevare os fra at blive hovmodig. Paulus og mange andre af dem Gud har brugt og vil bruge har bedt om dette.

2Kor 12,6-10 For hvis jeg ville være stolt, ville jeg ikke være vanvittig; det ville jo være sandt, hvad jeg sagde. Men jeg lader være, for at ingen skal gøre sig højere tanker om mig end dem, han får ved at se eller høre mig. Og for at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig. Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, men han svarede: "Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed." Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.

Forvisningen om at man gør det rette er den bedste medicin for syge legemer og sjæle. Guds særlige velsignelse hviler på ham som for sundhed og styrke. Den som har fået sit sind beroliget og tilfredsstillet i Gud er på den rette sti vej til sundhed. At have en forvisning om at Herrens øjne er på os og at hans ører er åbne for vore bønner er faktisk en tilfredsstillelse. At vide at vi har en Ven som aldrig begår fejl, og som vi kan betro alle sjælens hemmeligheder til er et privilegium som ord ikke kan beskrive.

 Dem som har deres moralske evner omtåget med sygdomme er ikke de rette til at repræsentere det kristne liv eller hellighedens skønhed. 
De er ret ofte i fanatismens ild eller det kolde ligegyldigheds vand eller i et upåvirkeligt mørke. Kristi ord er af større værdi end de anskuelser alle universets læger har: "Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift." Dette er det første store mål: Himmeriget, Kristi retfærdighed. Alle andre mål, man ønsker at nå, bør komme i anden række.
Satan vil fremstille vejen til hellighed som besværlig, medens, vejen til verdens glæder er bestrøet med blomster. Fristeren vil med uægte, forskønnede farver gøre verden med dens fornøjelser tiltrækkende for dig. Forfængelighed er et af de stærkeste karaktertræk i vor fordærvede natur, og han ved, at han med held kan appellere til forfængeligheden. Han vil lade sine medarbejdere smigre dig. Du vil blive rost, hvilket vil nære din forfængelighed og fremkalde hovmod og selvfølelse, og du vil tænke, at med sådanne fortrin og tiltrækkende egenskaber vil det virkelig være meget beklagelige, om du skulle drage bort fra verden og skille dig ud og blive en kristen] forlade dine kammerater, og være som død overfor deres pris og kritik. Satan fortæller dig at du, med de fordele du har, kan nyde verdens fornøjelser. Men tænk på, at de jordiske glæder får en ende, og at du skal høste det, du sår. Er tiltrækkende egenskaber, færdigheder og talenter for værdifulde til at vie til Gud, som har skabt dig og våger over dig hvert øjeblik? Er dine kvalifikationer for gode til at overgive til at overgive til Gud?