Satan har mange navne, nogle af de navne han har fortæller om hans karakter og gerninger. Navnet ødelæggeren er et sådant navn.

Vi har en tro skildring af Israels børns vandringer; deres befrielse ved Herrens hånd, deres fuldkomne organisation og særskilte orden, deres synd, idet de knurrede imod Moses og derved imod Gud, deres overtrædelser, deres oprør, med straffedomme, deres døde legemer strøet omkring i ørkenen på grund af deres uvillighed til at underkaste sig Guds vise ordning - dette tro billede er stillet frem for os som en advarsel, for at ikke vi skal efterligne dem i ulydighed og falde ligesom de.
"Dog, de fleste af den fandt Gud ikke behag i; de blev jo slået ned i ørknen. I dette er de blevet eksempler til advarsel for os, for at vi ikke skal begære, hvad ondt er, således som de gjorde. Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af den blev, således som der står skrevet: "Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege." Lad os heller ikke bedrive utugt, som nogle af dem bedrev utugt, og på en dag faldt der treogtyve tusinde. Lad os heller ikke friste Herren, som nogle af den fristede ham og blev dræbt af slanger. I må heller ikke knurre, som nogle af dem knurrede og blev dræbt af "ødelæggeren". Dette skete med dem, så de kan være advarende eksempler, og det blev skrevet til påmindelse for os, til hvem de sidste tider er kommet. Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder!" (1Kor 10,5-12) 

Har Gud forandret sig, så at han ikke længere er ordenens Gud? Nej, han er den samme i den nuværende husholdning som i den tidligere. Paulus siger: "Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud." (1Kor 14,33) Han er lige så nøje nu som den gang; og han har til hensigt, at vi skal hente lærdom angående orden og organisation fra den fuldkomne orden, som på Mose tid blev indført til gavn for Israels børn.

Det var den almindelige udbredelse af denne synd, utugt, blandt det gamle Israel, som bragte Guds klare mishag over dem. Hans domme fulgte da nøje over deres afskyelige synd; tusinde faldt, og deres besmittede legemer blev efterladt i ørknen. "Dog, de fleste af dem fandt Gud ikke behag i; de blev jo slået ned i ørkenen. I dette er de blevet eksempler til advarsel for os, for at vi ikke skal begære, hvad ondt er, således som de gjorde. Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev, således som der står skrevet: Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege. Lad os heller ikke bedrive utugt, som nogle af dem bedrev utugt, og på én dag faldt der treogtyve tusinde. Lad os heller ikke friste Herren, som nogle af dem fristede ham og blev dræbt af slanger. I må heller ikke knurre, som nogle af dem knurrede og blev dræbt af ødelæggeren. Dette skete med dem, så de kan være advarende eksempler, og det blev skrevet til påmindelse for os, til hvem de sidste tider er kommet. Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder!"