Jeg er sikker på, at du kan nikke genkendende til det der står
i dette vers om, at en person kommer til dig under foregivne af at ville
fred og venskab, men senere viste det sig at være et bedrag, en list
for at vedkommende kunne opnå det han eller hun ville. Andre er villige
til at gøre mange umenneskelige for at opnå deres vilje.
Det vi hele tiden skal huske på at det er Guds vilje der skal
ske og som er det bedste for os.
Jesus er også vort eksempel på dette område.
Matt 26,41-42 Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden
er rede, men kødet er skrøbeligt." Atter, for anden gang,
gik han bort og bad: "Min fader, hvis det ikke er muligt, at dette bæger
går mig forbi, men jeg skal drikke det, så ske din vilje."
Gud har altid været nøje med at straffe forbrydelse. Han
sendte sine profeter for at advare de skyldige, fordømme deres synder
og udtale dom over dem. De, der spørger, hvorfor Gud på en
så tydelig måde påviser sit folks synder til hån
for spottere og til de retfærdiges beklagelse, bør betænke,
at det alt sammen er skrevet til lærdom for dem, for at de må
undgå de onder, som omtales, og kun efterligne deres retfærdighed,
der tjente Herren.
Vi trænger netop til sådanne lærdomme, som bibelen
giver os; for sammen med påvisningen af synd omtales, den straf,
der følger. De skyldiges sorg og bodfærdighed og den synd
betyngede sjæls jammer kommer til os fra fortiden og fortæller
os, at menneskene den gang som nu behøvede Guds tilgivende nåde.
Det lærer os, at medens han straffer forbrydelsen, forbarmer han
sig og tilgiver den angrende synder.
I sit forsyn har Herren fundet det rigtigt at undervise og advare sit
folk på forskellige måder. Ved direkte påbud, ved de
hellige skrifter og ved profetiens ånd har han kundgjort sin vilje
for dem, Min gerning har været at tale; tydeligt om Guds folks fejl
og vildfarelser. At visse menneskers synder er blevet bragt for lyset beviser
ikke, at de er værre i Herrens øjne end mange, hvis fejltrin
ikke er blevet omtalt. Men jeg har set, at det ikke tilkommer mig at vælge
min gerning, men ydmygt at lyde Guds vilje.
Vildfarelser og urigtige handlinger i bekendende kristnes liv omtales
til lærdom for dem, som er udsatte for at falde i de samme fristelser.
Den enes erfaring tjener som en lysbøje til at advare andre imod
de farlige klipper.
Således åbenbares Satans snarer og anslag, betydningen
af at fuldkomme en Kristelig karakter samt de midler, hvormed dette kan
opnås. Således antyder Gud, hvad der kræves, for at man
kan opnå hans velsignelse. |
Hos mange er der en tilbøjelighed til at lade oprørske
følelser opstå, hvis deres særskilte synder bliver påtalt.
Ånden i den nuværende slægt siger: "Tal smiger til os!"
Es 30,10, Men profetiens ånd taler kun sandhed.
Ugudelighed findes i overflod, og kærligheden hos mange, der
bekender sig til at følge Kristus,, bliver kold. De er blinde for
deres egne hjerters ondskab og føler ikke deres svage, hjælpeløse
tilstand. I sin miskundhed fjerner Gud dækket og viser dem, at der
bag scenen er et øje, der ser deres skjulte skyld og bevæggrundene
for deres handlinger.
De almindelige kirkesamfunds synder er bestrøgne med kalk. Mange
af medlemmerne øver de groveste laster og er gennemsyrede af uretfærdighed.
Babylon er falden og er blevet tilholdssted for alskens urene og afskyede
fugle. Tidens mest oprørende synder finder ly under kristendommens
kappe, Mange forkynder, at Guds lov er afskaffet, og deres liv er visselig
i overensstemmelse med deres tro.
Hvis der ikke er en lov, er der heller ingen overtrædelse og
derfor ingen synd; for synd er lovens overtrædelse.
Det kødelige sind er i fjendskab mod Gud, og det modsætter
sig hans vilje. Lad det blot engang afkaste lydighedens åg, og det
glider ubevidst ind i lovløshed og forbrydelse. Ugudelighed findes
i overflod blandt sådanne, som taler smukt om ren og fuldkommen religiøs
frihed. Deres færd er afskyelig for Herren, og de samarbejder med
sjælenes modstander. Den åbenbarede sandheds lys når
ikke deres øjne, og hellighedens prydelse er kun som skygger for
den.
Det er forbavsende at se, på hvilken løs grundvold mange
bygger deres forhåbninger om himmelen! De håner den Eviges
lov, som om de ville trodse ham og gøre hans ord til intet. Ikke
engang Satan selv ville med sit kendskab til den guddommelige lov vove
at holde de taler,
som nogle lovforagtende prædikanter afleverer fra prædikestolen;
men han hoverer over deres bespottelse.
Det er blevet vist mig, hvad mennesket er uden kendskab til Guds vilje.
Forbrydelse og ugudelighed fylder hans liv. Men hvilken forandring foregår
der ikke i hans hjerte, når Guds ånd åbenbarer den fulde
betydning af Guds lov for ham! Ligesom Belsazzar læser han den almægtiges
håndskrift klart og tydeligt, og overbevisning griber hans sjæl.
Guds ords torden vækker ham op af hans dvale, og han beder om barmhjertighed
i Jesu navn. Gud lytter altid til denne ydmyge bøn. Han sender aldrig
den bodfærdige utrøstet bort.
|
