| Guds pagt med os syndige mennesker er omtalt i over 200 vers
i Biblen! Den første gang er i 1Mos. 6,18
1Mos 6,18 Men med dig vil jeg oprette min pagt. Du skal gå ind
i arken sammen med dine sønner, din kone og dine svigerdøtre.
Den sidste gang er i Hebr. 10,16
Hebr 10,16 "Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem, når
de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte
og skriver dem i deres indre.
Efter som vi nærmer os afslutningen af jordens historie, trænger
vanskeligheder og farer sig tættere ind på os. Blot at bekende
sig til gudsfrygt vil intet gavne. Vi må have en levende forbindelse
med Gud for med et åndeligt syn at kunne se ondskaben, som på
en yderst snu og listig måde sniger sig ind iblandt os gennem sådanne,
som bekender sig til vor tro. De største synder indføres
ved sådanne, som bekender sig til at være helliggjorte og påstår,
at de ikke kan synde. Men mange af disse synder daglig og er fordærvede
i hjerte og vandel.
De er selvgode og egenretfærdige, idet de opstiller deres eget
retfærdighedsideal, men på ingen måde når op til
det bibelske ideal. Trods deres ophøjede påstande er de fremmede
for forjættelsens pagt. |
Det skyldes Guds store barmhjertighed, at han bærer over med
deres forstokkethed, og at de ikke bliver omhugget som dem, der gør
jorden nyttig, men fremdeles befinder sig inden for muligheden af tilgivelse.
Guds overbærenhed bliver stadig misbrugt og hans barmhjertighed
krænket. David mente i sin tid at mennesker havde overskredet den
langmodige Guds grænser og at han måtte gribe ind med at forsvare
sin ære og beherske uretfærdighed.
Guds pagt med hans lovlydige folk vil blive fornyet i de sidste dage
af jordens historie.
"På hin dag slutter jeg en pagt for dem med markens dyr og himmelens
fugle og jordens kryb; bue, sværd og stridsvåben sønderbryder
jeg i landet, og jeg lader dem bo trygt. Jeg trolover mig med dig for evigt,
jeg trolover mig med dig med retfærd og ret, med miskundhed og barmhjertighed;
jeg trolover mig med dig i troskab, og du skal kende Herren.
Da skal det ske på hin dag, at jeg bønhører, lyder
det fra Herren, ja, at jeg bønhører himmelen, at den så
bønhører jorden, og jorden bønhører kornet,
mosten og olien, og de bønhører Jizre'el. Jeg sår hende
ud i landet, mod Nådeløs er jeg nådig og siger til Ikke
mit Folk: "Mit folk er du!" og Han skal sige: "Min Gud!" Hos 2,18-23.
|
