Vi burde studere den hellige pagt, således at vi altid havde den i vore tanker.

Profeten siger: "Når dine domme rammer jorden, lærer de, som bor på jorderig, retfærd. "Vises der nåde mod den gudløse, lærer han aldrig retfærd; ser ikke Herrens højhed." Es 26,9-10. Sådan var det efter syndfloden. Så snart Guds straffedomme ophørte, gjorde jordens beboere igen oprør imod ham. Guds pagt og hans love var blevet forkastet af verden to gange. 
Både menneskene før syndfloden og Noas efterkommere gjorde oprør mod Guds autoritet. Så sluttede Gud pagt med Abraham og antog sig et folk, der skulle tage vare på hans lov. Men Satan begyndte straks at lægge sine snarer for at forføre og tilintetgøre dette folk. Jakobs børn blev lokket til at indgå ægteskab med hedningerne og tilbede deres afguder. Men Josef var tro mod Gud, og hans troskab var et varigt vidnesbyrd om den sande tro. 
For at slukke dette lys benyttede Satan sig af Josefs brødres misundelse, så at de solgte ham som slave til et hedensk land. 

Men Gud greb ind i begivenhederne, for at Ægyptens folk skulle få kendskab til ham. 
Både i Potifars hus og i fængslet fik Josef en undervisning og oplæring, der sammen med gudsfrygt beredte ham til den høje stilling som landets førsteminister. Fra Faraos palads nåede hans indflydelse ud i hele landet, og kundskaben om Gud spredtes vidt omkring. Israelitterne i Ægypten opnåede også fremgang og rigdom, og de, der var tro mod Gud, udøvede en vidtrækkende indflydelse. 
Afgudspræsterne fyldtes med forfærdelse, da de så, hvordan den nye religion vandt tilslutning. Satan indgød dem det samme fjendskab mod Himmelens Gud, som han selv nærede, og de besluttede at slukke dette lys. Det vær præsterne, der skulle uddanne tronarvingen, og det var deres hårdnakkede oprør mod Gud og deres iver for afgudsdyrkelsen, der kom til at præge den fremtidige monarks karakter og resulterede i, at hebræerne blev udsat for grusomhed og undertrykkelse.