| Vi burde studere den hellige pagt, således at vi altid havde
den i vore tanker.
Profeten siger: "Når dine domme rammer jorden, lærer de,
som bor på jorderig, retfærd. "Vises der nåde mod den
gudløse, lærer han aldrig retfærd; ser ikke Herrens
højhed." Es 26,9-10. Sådan var det efter syndfloden. Så
snart Guds straffedomme ophørte, gjorde jordens beboere igen oprør
imod ham. Guds pagt og hans love var blevet forkastet af verden to gange.
Både menneskene før syndfloden og Noas efterkommere gjorde
oprør mod Guds autoritet. Så sluttede Gud pagt med Abraham
og antog sig et folk, der skulle tage vare på hans lov. Men Satan
begyndte straks at lægge sine snarer for at forføre og tilintetgøre
dette folk. Jakobs børn blev lokket til at indgå ægteskab
med hedningerne og tilbede deres afguder. Men Josef var tro mod Gud, og
hans troskab var et varigt vidnesbyrd om den sande tro.
For at slukke dette lys benyttede Satan sig af Josefs brødres
misundelse, så at de solgte ham som slave til et hedensk land. |
Men Gud greb ind i begivenhederne, for at Ægyptens folk skulle
få kendskab til ham.
Både i Potifars hus og i fængslet fik Josef en undervisning
og oplæring, der sammen med gudsfrygt beredte ham til den høje
stilling som landets førsteminister. Fra Faraos palads nåede
hans indflydelse ud i hele landet, og kundskaben om Gud spredtes vidt omkring.
Israelitterne i Ægypten opnåede også fremgang og rigdom,
og de, der var tro mod Gud, udøvede en vidtrækkende indflydelse.
Afgudspræsterne fyldtes med forfærdelse, da de så,
hvordan den nye religion vandt tilslutning. Satan indgød dem det
samme fjendskab mod Himmelens Gud, som han selv nærede, og de besluttede
at slukke dette lys. Det vær præsterne, der skulle uddanne
tronarvingen, og det var deres hårdnakkede oprør mod Gud og
deres iver for afgudsdyrkelsen, der kom til at præge den fremtidige
monarks karakter og resulterede i, at hebræerne blev udsat for grusomhed
og undertrykkelse.
|