Han, som er Løgnens Fader, forblinder og bedrager Verden ved at udsende sine Engle for at tale i Apostlenes Sted og give det Udseende af, at de modsiger, hvad de skrev efter den Helligånds Diktat, medens de var på Jorden. Disse løgnagtige Engle får Apostlene til at forvanske deres egen Lære og til at erklære, at den er blevet forfalsket. Det fryder Satan ved en sådan Fremgangsmåde at kunne hensætte bekendende Kristne, ja hele Verden, i Uvished angående Guds Ord. Den hellige Bibelbog står ham direkte i Vejen og krydser hans Planer, og derfor leder han Menneskene til at betvivle dens guddommelige Oprindelse. Derpå fremstiller han den vantro Thomas Paine, som om denne Mand ved sin Død blev ført ind i Himmelen og nu sammen med de hellige Apostle, som han hadede her på Jorden, var beskæftiget med at undervise Verden. 
Satan giver hver af sine Engle et Hverv at udføre. Han pålægger dem alle at være fiffig, snu og listige. Han pålægger nogle af dem at spille Apostlenes Rolle og tale på deres Vegne, medens andre skal optræde som vantro og ugudelige Mennesker, der i Døden forbandede Gud, men nu viser sig som meget religiøse. Der gøres ingen Forskel mellem de helligste Apostle og de sletteste Fritænkere. Man lader dem alle forkynde den samme Lære. For Satan er det ligegyldigt, hvem han lader tale, når han blot opnår sin Hensigt. Han var nøje knyttet til Paine her på Jorden og bistod ham i hans Gerning, og det er en let Sag for ham at kende netop de Ord og den Håndskrift, der blev benyttet af Paine, der tjente ham med en sådan Troskab, og som fuldførte hans Hensigt på en så fortrinlig Måde. Satan dikterede en stor Del af Paines Skrifter, og det er en let Sag for ham nu at diktere Indskydelser ved sine Engle og give det Udseende af, at disse Tanker kommer fra Thomas Paine. Dette er Satans Mesterstykke. Al denne Lære, der påstås at stamme fra Apostlene, fra hellige og fra ugudelige Mennesker, der er afgået ved Døden, kommer direkte fra hans Majestæt Satan.