Her i denne Salme får vi en meget klar forklaring på hvorfor de der lever et liv med Jesus kan forklaring på hvorfor de der lever et liv med Jesus kan bestå og hvorfor de ugudelige og de der vælger, verden ikke kan bestå!

Han, som er Løgnens Fader, forblinder og bedrager Verden ved at udsende sine Engle for at tale i Apostlenes Sted og give det Udseende af, at de modsiger, hvad de skrev efter den Helligånds Diktat, medens de var på Jorden. Disse løgnagtige Engle får Apostlene til at forvanske deres egen Lære og til at erklære, at den er blevet forfalsket. Det fryder Satan ved en sådan Fremgangsmåde at kunne hensætte bekendende Kristne, ja hele Verden, i Uvished angående Guds Ord. Den hellige Bibelbog står ham direkte i Vejen og krydser hans Planer, og derfor leder han Menneskene til at betvivle dens guddommelige Oprindelse. Derpå fremstiller han den vantro Thomas Paine, som om denne Mand ved sin Død blev ført ind i Himmelen og nu sammen med de hellige Apostle, som han hadede her på Jorden, var beskæftiget med at undervise Verden. 
Satan giver hver af sine Engle et Hverv at udføre. Han pålægger dem alle at være fiffig, snu og listige. Han pålægger nogle af dem at spille Apostlenes Rolle og tale på deres Vegne, medens andre skal optræde som vantro og ugudelige Mennesker, der i Døden forbandede Gud, men nu viser sig som meget religiøse. Der gøres ingen Forskel mellem de helligste Apostle og de sletteste Fritænkere. Man lader dem alle forkynde den samme Lære. For Satan er det ligegyldigt, hvem han lader tale, når han blot opnår sin Hensigt. Han var nøje knyttet til Paine her på Jorden og bistod ham i hans Gerning, og det er en let Sag for ham at kende netop de Ord og den Håndskrift, der blev benyttet af Paine, der tjente ham med en sådan Troskab, og som fuldførte hans Hensigt på en så fortrinlig Måde. Satan dikterede en stor Del af Paines Skrifter, og det er en let Sag for ham nu at diktere Indskydelser ved sine Engle og give det Udseende af, at disse Tanker kommer fra Thomas Paine. Dette er Satans Mesterstykke. Al denne Lære, der påstås at stamme fra Apostlene, fra hellige og fra ugudelige Mennesker, der er afgået ved Døden, kommer direkte fra hans Majestæt Satan. 

Når Satan påstår, at en Mand, som han elskede så højt, og som hadede Gud med et så fuldkomment Had, nu skulle være sammen med de hellige Apostle og Engle i Herligheden, burde dette være tilstrækkeligt til at fjerne Dækket fra alles Øjne og afsløre for dem Satans mørke, hemmelighedsfulde Gerninger. Han siger i Virkeligheden til Verden og til de vantro: "Det er ligegyldigt, hvor ugudelige I er; det er ligegyldigt, om I tror på Gud og Bibelen eller ikke. Lev, som I ønsker, Himmelen er jeres Hjem; for alle ved, at dersom Thomas Paine er i Himmelen og er så højt ophøjet, vil de visselig også komme dertil." Dette er så iøjnefaldende, at alle må kunne indse det, hvis de vil. Ved Personer som Thomas Paine udfører Satan nu, hvad han har forsøgt at gøre, siden han faldt. Ved sin Magt og ved Løgnens Undere river han Grundvolden bort under de Kristnes Håb og slukker den Sol, der skal oplyse den trange Vej til Himmelen. Han leder Verden til at tro, at Bibelen ikke er inspireret, at den ikke er bedre end en Eventyrbog, medens han frembyder noget til at indtage dens Plads, nemlig spiritistiske Foreteelser. 
Her er et Virkemiddel, der er fuldstændig hans eget og står under hans Kontrol, og han kan få Verden til at tro, hvad han vil. 
Den Bog, der skal dømme ham og hans Tilhængere, stiller han i Skyggen, netop hvor han ønsker at have den. Verdens Frelser gør han til et almindeligt Menneske og intet mer; og ligesom den romerske Vagt, der vågede ved Jesu Grav, udbredte det falske Rygte, som Ypperstepræsterne og de Ældste lagde dem i Munden, således vil arme, forførte Tilhængere af disse foregivne spiritistiske Manifestationer gentage og søge at give det Udseende af, at der ikke er noget overnaturligt ved vor Frelsers Fødsel, Død og Opstandelse. 
Efter at have stillet Jesus i Baggrunden henleder de Verdens Opmærksomhed på sig selv og på deres Mirakler og Løgnens Undergerninger, som, påstår de, langt overgår Kristi Gerninger. Således fanges Verden i Snaren og dysses i en Følelse af Tryghed for ikke at opdage det forfærdelige Bedrag, før de syv sidste Plager udgydes. Satan ler, når han mærker, at hans Planer lykkes så godt, og at hele Verden går i Snaren.