Dan 12,10 Mange skal blive lutret, renset og prøvet. De ugudelige handler ugudeligt og forstår intet, men de indsigtsfulde forstår.

Menneskene forsøgte forgæves på at ophøje sig ved at gå deres egne Veje i Overensstemmelse med Satans Fristelser og i Strid mod Guds Vilje. Således fik de Kundskab om ondt, men det skete på Bekostning af deres Troskab mod Gud; og deres Ulydighed førte Elendigheden over Verden. Hele Tiden siden har Menneskene forsøgt at ophøje sig ved de samme Midler. Hvornår vil de lære, at sand Ophøjelse opnås alene på Lydighedens Sti? Menneskenes Planer kan for dem, synes meget vise; men kun den er tryg, der vandrer i Overensstemmelse med et "så siger Herren." 
Ophavsmanden til det onde, Satan, lister sig ind på Guds Folk med tiltalende Teorier og fortæller dem, at hvis de gør sådan eller sådan, selv om det kan synes tvivlsomt, så vil de høste store Fordele deraf, og det vil i Længden vise sig, at de har handlet rigtigt. Han forsøger at overbevise dem om, at hvis de tager af den forbudte Frugt, vil det vise sig at blive til deres Bedste. Når Menneskene lytter til ham, bliver deres åndelige Blik fordunklet, og de taber Evnen til at skelne mellem det gode og det onde. 
Intet har været så vanskeligt for Guds Folk at lære som Troskab mod de sande, ophøjede, uegennyttige himmelske Principper. 

Og som en Følge heraf spiller Synd og Lidelse en så stor Rolle i deres Historie. De Ord, Engelen ytrede til Daniel, er uomtvistelige: "Mange skal rense sig og vaske sig hvide og lutre sig, men de ugudelige skal handle ugudeligt, og ingen af de ugudelige skal forstå det; men de forstandige skal forstå det." Satan er som en stærk Mand, bevæbnet, altid på Vagt for at søge at forlede Guds Folk til at benytte tvivlsomme Virkemåder for således at skade Guds Værk. Han ville finde særlig Behag i at få Guds Principper sat til side og få sine egne selviske Principper antaget i deres Sted. Dersom han muligvis kan, vil han sætte sine sorte Pletter på Karakterens skinnende Guld. Kan han blot få sat det falske i det sandes Sted, så har han nået sit Mål. 
Skal vi agte på Advarselen om Salomos frafald og sky selve Skyggen af de synder, der besejrede ham, som blev kaldet den viseste blandt Mennesker? I denne farefulde Tid kan intet uden Lystighed bevare Menneskene fra Fald. Gud har skænket Menneskene stort Lys og mange Velsignelser, de kan ikke blive os til Værn mod Ulydighed og Frafald. Når de, hvem Gud har ophøjet og sat i betroede Stillinger, vender sig bort fra ham og følger deres egen Visdom, bliver deres Lys til Mørke, og hvor stort er da ikke dette Mørke! De Evner, der er dem betroet, bliver dem en Snare. De bliver en Forargelse for Gud. Man kan ikke spotte Gud, uden at Resultatet jo vil vise sig.