| Guds folk, det vil sige de oprigtige, vil ligesom Abraham (1Mos 22,1)
Israelitterne (2Mos 16,4) Jesus (Matt 16,1) og mange, mange bliver sat
på prøve for at se om de mener det alvorligt med den tro de
siger, at de har.
1Kor 3,10-15 Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg
som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på
den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge
en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Hvis nogen bygger
på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ,
hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført.
Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden
skal prøve, hvordan hver enkeltes arbejde er. Hvis det, han har
bygget, bliver stående, skal han få løn, men hvis hans
arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men
selv blive frelst, dog som gennem ild.
Matt 7,24-27 Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter
dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen.
Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus.
Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver,
som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe,
der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg,
og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var
stort."
Gud vil prøve sit folks troskab. Mange af de fejltagelser Guds
bekendende tjenere begår, er som følge af deres egenkærlighed,
deres ønske om bifald, deres tørst efter popularitet. |
Forblindet af dette, indser de ikke at de er mere mørkets
elementer end lysets. »Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren,
Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og
være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre,
siger Herren, den Almægtige.« Dette er de betingelserne for
at vi kan anerkendes som Guds udskilte sønner fra verden og aflæggelsen
af ting som vildleder, fortryller og fanger.
Apostlen Paulus erklærer at det er umuligt for Guds børn
at forene sig med verdslige: »Træk ikke i ulige åg med
de vantro.« Dette henviser ikke kun til ægteskabet; men til
enhver fortroligt forhold og partnerskab med dem, som ikke har kærlighed
for Gud sandheden, er en snare.
Apostlen fortsætter: »Thi hvad har retfærdighed og
lovløshed med hinanden at skaffe? Eller hvad fællesskab er
der mellem lys og mørke? hvordan kan Kristus stemme overens med
Beliar? Eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? hvordan
kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den
levende Guds tempel, thi Gud har sagt: »Jeg vil bo og vandre iblandt
dem og være deres Gud og de skal være mit folk.« »Da
vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense
os fra alt, som besmitter legeme og ånd og gennemføre hellighed
i gudsfrygt.«
Hvis vi indvilliger i de betingelserne, vil Herren opfylde sine løfter
for os. Men her er der et arbejde for os at gøre, som vi ikke på
nogen måde skal forsømme. I Jesu styrke kan vi gøre
det rigtigt. Vi må altid rykke fremad og opad, altid vokse i nåden
og i sandhedskundskaben.
|
