Man kan være rig på flere måder, men den rigdom der her er tale om er af den forgængelige art.

Sl 49,6-10 Hvorfor skal jeg frygte i onde dage, når bedrageres ondskab omringer mig? De stoler på deres rigdom og praler af deres store formue.  Ingen kan dog købe en broder fri eller betale Gud løsepenge for ham. - Løsesummen for deres liv er så høj, at man må opgive det for altid. - Ellers kunne han leve evigt uden at se graven.  

Sl 49,21 Mennesker, der har rigdom, er uden forstand, de ligner dyrene, der går til grunde.  

Hvilke forberedelser gør du for det bedre liv? Det er Satan som får dig til at tro at alle dine kræfter må bruges på at klare sig i denne verden. Du frygter og bæver for fremtiden i dette liv, skønt du glemmer fremtiden, det evige liv. Hvor er iveren, alvoren, nidkærheden, hvis ikke du der gør et nederlag og udholder et stort tab? At miste en smugle af denne verden er for dig som en frygtelig katastrofe som vil koste dit liv. Men tanken med at miste himlen fremkalder ikke den halve frygt. Til trods dine omhyggelige anstrengelser for at redde dette liv, er du dog i fare for at miste evigt liv. Du kan ikke tillade dig at miste himlen, miste evigt liv og miste den evige herlighedsvægt. Du kan ikke tillade dig at miste alle disse rigdomme og denne overordentlig dyrebare og umådelige lykke. Hvorfor handler du ikke som en forstandig mand, og er ligeså alvorlig, ligeså nidkær, og ligeså udholdende i dine bestræbelser for det bedre liv, den udødelige krone, de evige uforgængelige rigdomme, som du er for dette fattige, elendige liv og disse ringe forgængelige, jordiske rigdomme?

Dit eneste håb er at ydmyge dit hjerte for Gud. "Thi hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl? Thi hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?" Jeg opfordrer dig: Luk ikke dine øjne for dine farer. Vær ikke blind for din sjæls højere interesser, for det bedre livs velsignede og herlige udsigter. Dem som bekymret og bebyrdet søger efter verdslig vinding er blinde og sindssvage. De vender sig fra evige, uforgængelige rigdomme, til denne verden. 
Denne verdens glimmer og glans lægger beslag på deres sanser, og evige ting får ikke værdi. De arbejder for det som ikke mætter og bruger deres penge på det som ikke er brød, skønt Jesus giver dem fred og håb og uendelige velsignelser, for et liv i lydighed. Alle jordens rigdomme vil ikke være rige nok til at købe disse dyrebare gaver. Alligevel er mange vanvittige og vender sig fra den himmelske mulighed. 
Kristus vil tage alles navne, på dem som ikke giver ham så stort et offer, og lægge dem på troens og kærlighedens alter. Han ofrede alt for en falden menneskehed. 
Navnene på de trofaste selvopofrende og lydige vil indgraveres i hans håndflader; de vil ikke være udspys fra hans mund, men tages i hans læber, og han vil på særlig måde bede for deres skyld for Faderen. 
Når de selviske og stolte glemmes, vil de kunne huskes; deres navne vil foreviges. 
For at vi selv kan være lykkelige, må vi gøre andre lykkelige. Det er godt for os at overgive vore ejendomme, vore talenter, og vor hengivenhed i taknemmelig helligelse til Kristus, og på den måde finde lykke her og derefter evig herlighed.