| Man kan være rig på flere måder, men den rigdom der
her er tale om er af den forgængelige art.
Sl 49,6-10 Hvorfor skal jeg frygte i onde dage, når bedrageres
ondskab omringer mig? De stoler på deres rigdom og praler af deres
store formue. Ingen kan dog købe en broder fri eller betale
Gud løsepenge for ham. - Løsesummen for deres liv er så
høj, at man må opgive det for altid. - Ellers kunne han leve
evigt uden at se graven.
Sl 49,21 Mennesker, der har rigdom, er uden forstand, de ligner dyrene,
der går til grunde.
Hvilke forberedelser gør du for det bedre liv? Det er Satan som
får dig til at tro at alle dine kræfter må bruges på
at klare sig i denne verden. Du frygter og bæver for fremtiden i
dette liv, skønt du glemmer fremtiden, det evige liv. Hvor er iveren,
alvoren, nidkærheden, hvis ikke du der gør et nederlag og
udholder et stort tab? At miste en smugle af denne verden er for dig som
en frygtelig katastrofe som vil koste dit liv. Men tanken med at miste
himlen fremkalder ikke den halve frygt. Til trods dine omhyggelige anstrengelser
for at redde dette liv, er du dog i fare for at miste evigt liv. Du kan
ikke tillade dig at miste himlen, miste evigt liv og miste den evige herlighedsvægt.
Du kan ikke tillade dig at miste alle disse rigdomme og denne overordentlig
dyrebare og umådelige lykke. Hvorfor handler du ikke som en forstandig
mand, og er ligeså alvorlig, ligeså nidkær, og ligeså
udholdende i dine bestræbelser for det bedre liv, den udødelige
krone, de evige uforgængelige rigdomme, som du er for dette fattige,
elendige liv og disse ringe forgængelige, jordiske rigdomme? |
Dit eneste håb er at ydmyge dit hjerte for Gud. "Thi hvad gavner
det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl?
Thi hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?" Jeg opfordrer
dig: Luk ikke dine øjne for dine farer. Vær ikke blind for
din sjæls højere interesser, for det bedre livs velsignede
og herlige udsigter. Dem som bekymret og bebyrdet søger efter verdslig
vinding er blinde og sindssvage. De vender sig fra evige, uforgængelige
rigdomme, til denne verden.
Denne verdens glimmer og glans lægger beslag på deres sanser,
og evige ting får ikke værdi. De arbejder for det som ikke
mætter og bruger deres penge på det som ikke er brød,
skønt Jesus giver dem fred og håb og uendelige velsignelser,
for et liv i lydighed. Alle jordens rigdomme vil ikke være rige nok
til at købe disse dyrebare gaver. Alligevel er mange vanvittige
og vender sig fra den himmelske mulighed.
Kristus vil tage alles navne, på dem som ikke giver ham så
stort et offer, og lægge dem på troens og kærlighedens
alter. Han ofrede alt for en falden menneskehed.
Navnene på de trofaste selvopofrende og lydige vil indgraveres
i hans håndflader; de vil ikke være udspys fra hans mund, men
tages i hans læber, og han vil på særlig måde bede
for deres skyld for Faderen.
Når de selviske og stolte glemmes, vil de kunne huskes; deres
navne vil foreviges.
For at vi selv kan være lykkelige, må vi gøre andre
lykkelige. Det er godt for os at overgive vore ejendomme, vore talenter,
og vor hengivenhed i taknemmelig helligelse til Kristus, og på den
måde finde lykke her og derefter evig herlighed.
|
