Selv de største og bitreste fjender kan, når de økonomiske fordele er store nok finde sammen og gå i kompagniskab eller indgå forbund – fusionere med hinanden.

Det lys vi har over den tredje engels budskab er det sande lys. Dyrets mærke er præcis hvad, det er proklameret til at være. Ikke alt i dette forstås endnu, og vil ikke blive forstået før skriftrullen rulles op; men et alvorligt arbejde skal udrettes i vor verden. Herrens påbud til sine tjenere er: "Råb højt spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder!" Es 58,1. Et budskab der vil vække menighederne skal forkyndes. Alle anstrengelser må gøres for at give lys, ikke kun til vort folk, men til verden. Jeg er blevet belært at profetierne i Daniel og Åbenbaringen burde trykkes i små bøger, med nødvendige forklaringer, og burde sendes til hele verden. Vor eget folk behøver lyset sat for sig i klare linier.
Der skal ikke være nogen forandring i Guds sags almindelige træk. Den skal stå ligeså klar og tydelig som profetierne har gjort dem. Vi skal ikke gå i forbund med verden, og tro, at vi derved kan udrette mere. Min bror, hvis du står i vejen og hindrer værkets fremkomst på de linier Gud har udpeget, vil du mishage ham stærkt. Advarselsbudskabet skal gives, og efter at du redeligt har udrettet din del af arbejde skal du ikke forhindre andre Herrens tjenere at gå frem og gøre deres arbejde. Arbejdet for at degenerere og faldne skal ikke gøres til hoved- og den altoverskyggende linie. Dette arbejde skal kombineres med oplæring af menighederne. Vore folk skal lære hvordan de skal hjælpe trængende og udskudte. 

Kristus har lovet os tilstrækkelig kraft til at nå dette høje mål. Han siger: "Og hvad som helst I beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan herliggøres ved Sønnen. Hvis I beder mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det. Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger! Og jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer til evig tid, sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod" (Joh 14,13-17). 

Betragt denne påstand et øjeblik. Hvorfor, kan verden ikke modtage sandheden? Fordi "den ikke ser den og ikke kender den" (vers 17). Verden har indgået forbund mod sandheden, fordi den ikke ønsker at adlyde den. Skal jeg, som ser sandheden, lukke øje og hjerte for dens frelsende kraft, fordi verden vælger mørket hellere end lyset? Skal jeg lade mig selv binde sammen med ugræsset, fordi mine naboer afslår at blive bundet sammen med hveden? Skal jeg forkaste lyset, vidnesbyrdet om sandheden, som leder til lydighed, fordi mine slægtninge og venner vælger ulydighedens sti, som fører bort fra Gud? Skal jeg lukke mit sind for sandhedens lys, fordi mine naboer og venner ikke vil åbne deres sind for sandheden, som den er åbenbaret i Jesus? Skal jeg nægte at vokse i min Herre og Frelsers nåde og kundskab, fordi mine medmennesker beslutter sig til at blive ved med at være åndelige dværge?

Verden er religionens tyv. De sataniske kræfter arbejder til stadighed gennem verden, og dem der er bekendende kristne, og er dog forbundet med verden i tæt fællesskab, er så meget ét i arbejdets ånd, hensigt, og princip, at de ikke kan skelne mellem ham der tjener Gud og ham der tjener verden. Fjenden arbejder hele tiden på at skubbe verden foran, og blive anset som bedre for dem der tror på Jesus, og søger at blive hans ords gøren. Prisende og smigrerne ord fra de verdslige modtages som søde småstykker, men deres dom som elsker den slags mad er i overensstemmelse med den svaghed som deviser i den retning. Deres åndelige liv består kun af den spise der er blevet fødet af. Deres kristne erfaring er stort set afhængig af smiger og menneskelig påskønnelse. Guds frygt og kærlighed er ikke sammenvævet i deres erfaring.