| Selv de største og bitreste fjender kan, når
de økonomiske fordele er store nok finde sammen og gå i kompagniskab
eller indgå forbund – fusionere med hinanden.
Det lys vi har over den tredje engels budskab er det sande
lys. Dyrets mærke er præcis hvad, det er proklameret til at
være. Ikke alt i dette forstås endnu, og vil ikke blive forstået
før skriftrullen rulles op; men et alvorligt arbejde skal udrettes
i vor verden. Herrens påbud til sine tjenere er: "Råb højt
spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd
mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder!" Es 58,1. Et budskab
der vil vække menighederne skal forkyndes. Alle anstrengelser må
gøres for at give lys, ikke kun til vort folk, men til verden. Jeg
er blevet belært at profetierne i Daniel og Åbenbaringen burde
trykkes i små bøger, med nødvendige forklaringer, og
burde sendes til hele verden. Vor eget folk behøver lyset sat for
sig i klare linier.
Der skal ikke være nogen forandring i Guds sags
almindelige træk. Den skal stå ligeså klar og tydelig
som profetierne har gjort dem. Vi skal ikke gå i forbund med verden,
og tro, at vi derved kan udrette mere. Min bror, hvis du står i vejen
og hindrer værkets fremkomst på de linier Gud har udpeget,
vil du mishage ham stærkt. Advarselsbudskabet skal gives, og efter
at du redeligt har udrettet din del af arbejde skal du ikke forhindre andre
Herrens tjenere at gå frem og gøre deres arbejde. Arbejdet
for at degenerere og faldne skal ikke gøres til hoved- og den altoverskyggende
linie. Dette arbejde skal kombineres med oplæring af menighederne.
Vore folk skal lære hvordan de skal hjælpe trængende
og udskudte.
Kristus har lovet os tilstrækkelig kraft til at
nå dette høje mål. Han siger: "Og hvad som helst I beder
om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan herliggøres
ved Sønnen. Hvis I beder mig om noget i mit navn, vil jeg gøre
det. Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger! Og jeg vil bede
Faderen, og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer
til evig tid, sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod" (Joh
14,13-17). |
Betragt denne påstand et øjeblik. Hvorfor,
kan verden ikke modtage sandheden? Fordi "den ikke ser den og ikke kender
den" (vers 17). Verden har indgået forbund mod sandheden, fordi den
ikke ønsker at adlyde den. Skal jeg, som ser sandheden, lukke øje
og hjerte for dens frelsende kraft, fordi verden vælger mørket
hellere end lyset? Skal jeg lade mig selv binde sammen med ugræsset,
fordi mine naboer afslår at blive bundet sammen med hveden? Skal
jeg forkaste lyset, vidnesbyrdet om sandheden, som leder til lydighed,
fordi mine slægtninge og venner vælger ulydighedens sti, som
fører bort fra Gud? Skal jeg lukke mit sind for sandhedens lys,
fordi mine naboer og venner ikke vil åbne deres sind for sandheden,
som den er åbenbaret i Jesus? Skal jeg nægte at vokse i min
Herre og Frelsers nåde og kundskab, fordi mine medmennesker beslutter
sig til at blive ved med at være åndelige dværge?
Verden er religionens tyv. De sataniske kræfter
arbejder til stadighed gennem verden, og dem der er bekendende kristne,
og er dog forbundet med verden i tæt fællesskab, er så
meget ét i arbejdets ånd, hensigt, og princip, at de ikke
kan skelne mellem ham der tjener Gud og ham der tjener verden. Fjenden
arbejder hele tiden på at skubbe verden foran, og blive anset som
bedre for dem der tror på Jesus, og søger at blive hans ords
gøren. Prisende og smigrerne ord fra de verdslige modtages som søde
småstykker, men deres dom som elsker den slags mad er i overensstemmelse
med den svaghed som deviser i den retning. Deres åndelige liv består
kun af den spise der er blevet fødet af. Deres kristne erfaring
er stort set afhængig af smiger og menneskelig påskønnelse.
Guds frygt og kærlighed er ikke sammenvævet i deres erfaring.
|
