| Her skal du bemærke, at de ugudelige, det vil sige
de der ikke har taget tid til at studere Guds ord som de burde, ikke kan
forstå disse ting.
Jordens grundvolde ryster; bygninger vakler og falder
med et frygteligt brag. Havet koger som en gryde, og hele jorden er i voldsom
bevægelse. De retfærdiges fangenskab vendes, og med liflig,
højtidelig hvisken siger de til hinanden: "Vi er befriet! Det er
Guds røst." Med højtidelig ærefrygt lytter de til de
ord, røsten udtaler. De ugudelige hører, men forstår
ikke ordene i Guds røst. De frygter og bæver, medens de hellige
fryder sig, Satan og hans engle tilligemed de gudløse mennesker,
som hoverede over, at Guds folk var i deres vold, så de kunne udrydde
dem af jorden, er vidne til den herlighed, der bliver dem til del, som
har respekteret Guds hellige lov. |
De ser de helliges ansigter, som lyser og genspejler
Jesu billede. De, der var så ivrige efter at ødelægge
de hellige, kan ikke udholde den herlighed, som hviler over de befriede,
og falder til jorden som døde. Satan og de onde engle flygter bort
fra de helliggjorte hellige. Deres magt til at tilføje dem skade
er for evigt forbi.
Vor nations frygtelig frygtelige tilstand kræver
dyb ydmyghed fra Guds folks side. Det altafgørende spørgsmål
som nu burde lægge beslag på ethvert sind er: Er jeg beredt
for Guds dag? Kan jeg stå den vanskelige prøve der er foran
mig?
|