Hvor længe?
Dette spørgsmål bliver gentaget igen og
igen. Disciplene stillede Jesus dette spørgsmål.
Matt 24,3-5 Mens han sad på Oliebjerget, kom hans
disciple, da de var alene, hen til ham og sagde: "Sig os, hvornår
dette skal ske, og hvad der er tegnet på dit komme og verdens ende?"
Jesus sagde til dem: "Se til, at ingen fører jer vild! For der skal
komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! Og de skal føre
mange vild.
Når Guds vredes storm bryder løs over verden,
vil det blive en frygtelig åbenbarelse for sjæle at finde,
at deres hus fejes bort, fordi det er bygget på sand. Lad advarselen
lyde for dem, inden det er for sent. Vi bør nu føle det som
et ansvar at virke med stor alvor for at meddele andre de sandheder, Gud
har givet for denne tid. Vi kan ikke vise for megen alvor.
Guds hjerte røres. Sjæle er meget kostelige
i hans øjne. Det var for denne verden, Kristus græd af angst;
for denne verden blev han korsfæstet. Gud gav sin enbårne Søn
for at frelse syndere, og han vil, at vi skal elske andre, således
som han har elsket os. Han ønsker at se dem, der har kundskab om
sandheden, meddele denne kundskab til deres medmennesker.
Nu er tiden, da den sidste advarsel skal gives. Der er
for nærværende en særskilt kraft i sandhedens forkyndelse;
men hvor længe vil dette vedvare? Blot en kort stund. Hvis der nogen
sinde har været en Krisetid, så er det nu.
Alle afgør nu deres evige skæbne. Menneskene
trænger til at vågne, så de kan forstå tidens alvor
og indse, hvor nær den dag er, da deres prøvetid vil blive
afsluttet. Afgjorte bestræbelser bør ske for at gøre
budskabet for denne tid fremtrædende for folket. Den tredje engel
skal gå frem med stor kraft. Lad ingen ignorere dette arbejde eller
behandle det som værende af ringe betydning. |
Hvor er der få, som kender deres besøgelsestid!
Hvor er der få, selv blandt dem, som bekender sig til at tro på
den nærværende sandhed, som forstår tidernes tegn eller
ved, hvad vi il komme til at opleve inden afslutningen. Det skyldes Guds
langmodighed, at vi lever i dag. Hvor længe vil Guds engle blive
ved med at holde vindene tilbage, for at de ikke skal blæse?
Hvor er der få i vore menigheder. som virkelig
er ydmyge, hengivne, gudfrygtige Kristi tjenere, til trods for at Gud har
været så usigelig nådig imod os. Hvor er der få
hjerter, som er fulde af taknemmelighed og pris, fordi de har fået
det kald og den ære at få del i Guds værk og at blive
delagtige med Kristus i hans lidelser.
Et stort antal af dem, som udgør vore menigheder
i dag, er døde i overtrædelser og synder. De kommer og går,
som en dør, der svinger på sine hængsler. I årevis
har de med selvtilfredshed lyttet til de højtideligste og mest gribende
sandheder, men de har ikke rettet sig efter dem. Følgen er, at de
bliver mindre og mindre modtagelige for sandhedens dyrebare skatte. De
gribende vidnesbyrd med irettesættelse og advarsel får dem
ikke til at omvende sig. De herligste toner, som kommer fra Gud gennem
menneskers læber retfærdiggørelse ved tro og Kristi
retfærdighed finder ikke genklang hos dem i form af kærlighed
og taknemmelighed. Skønt den himmelske købmand lægger
troens og kærlighedens kosteligste klenodier frem før dem,
og til trods for at han indbyder dem til at købe "guld, lutret i
ild" og "hvide klæder" at iføre sig og "øjensalve"
så de kan komme til at se, forhærder de deres hjerter over
for ham og undlader at ombytte deres lunkenhed med kærlighed og iver.
Hvis de fortsætter på denne måde, vil Gud forkaste dem.
De gør sig selv uskikket til at være medlemmer af hans familie.
|
