| Her får vi at vide, at Guds hellige folk ikke vil
blive forfulgt efter denne tidsperiode. Dette er i harmoni med det vi allerede
har set på i Daniel 7,25-27.
Dan 7,25-27 Han skal tale imod den Højeste og underkue
den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og
lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid.
Så bliver dommen fældet, og herredømmet bliver taget
fra ham og ødelagt og fuldstændig tilintetgjort. Men kongedømmet,
herredømmet og magten i alle kongeriger under himlen bliver givet
til den Højestes helliges folk. Dets kongerige er et evigt rige,
og alle magter skal tjene og lyde det.
Når vi ser på det der står i disse vers,
så er sagen klar!
De frelste istemmer en lovsang, som bliver ved at give
genlyd under himmelens hvælvinger: "Frelsen tilhører vor Gud,
som sidder på tronen og Lammet." Og engle og serafer tager del i
hyldesten. Efter at de frelste har set Satans magt og ondskab, har de som
aldrig før forstået, at kun Kristi magt kunne gøre
dem til sejrvindere. |
I hele denne lysende skare er der ikke en, som giver
sig selv æren for sin frelse, der er ikke en, som tror, at frelsen
er opnået i kraft af egen, magt og godhed. Der siges intet om, hvad
de har udrettet og lidt, men emnet i hver sang og grundtonen i hver lovsang
er, at frelsen tilhører Gud og Lammet.
I nærværelse af alle jordens og Himmelens
beboere foregår den endelige kroning af Guds Søn. Og Kongernes
Konge, som er tildelt den højeste rang og magt, forkynder nu dommen
over dem, der har gjort oprør mod hans styre, og lader retfærdigheden
ske fyldest over for dem, der har overtrådt hans lov og underkuet
hans folk. Guds profet siger: "Jeg så en stor hvid trone og ham,
som sad på den; for hans åsyn flyede jorden og himmelen, og
der fandtes ikke nogen plads for dem. Og jeg så de døde, store
og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet,
og endnu en bog blev åbnet, livets bog, og de døde blev dømt
ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger."
Åb 20,11-12.
|
