| Der er mange, som ikke forstår de ting der er omtalt
i biblen. Disciplene var også i tvivl om hvordan forskellige ting
skulle forstås!
Luk 9,44-45 "Læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen
skal overgives i menneskers hænder." Men de forstod ikke, hvad han
sagde; det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det, og de
var bange for at spørge ham om dette ord.
Luk 18,31-34 Han tog de tolv til side og sagde til dem:
"Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne
om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne,
og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal
piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå."
Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de
forstod ikke det, som blev sagt.
Daniel fik endnu et syn, som kastede lys over fremtidens
begivenheder, og ved slutningen af synet hørte han "en hellig tale,
og en anden hellig spurgte den talende: "Hvor lang tid gælder synet
..." Dan 8,13. Da han hørte svaret: "2300 aftener og morgener; så
skal helligdommen komme til sin ret igen," (14 vers) blev han tvivlrådig.
Han bad af hele sit hjerte for at få klarhed over, hvad synet betød. |
Han kunne ikke forstå, hvilken forbindelse der
var mellem de halvfjerds års fangenskab, som var forudsagt ved Jeremias,
og de 2300 år, som den himmelske gæst i synet havde sagt skulle
forløbe, før Guds helligdom kom til sin ret igen. Engelen
Gabriel gav ham en delvis forklaring, men da profeten hørte disse
ord: "Men du skal lukke for synet; thi det gælder en fjern fremtid,"
blev han syg. Han siger om sin erfaring: "Men jeg, Daniel, lå syg
en tid lang; så stod jeg op og udførte min gerning i kongens
tjeneste. Jeg var rædselsslagen over synet og forstod det ikke."
26-27 vers.
Daniel var stadig meget bekymret på Israels vegne
og gav sig atter til at studere Jeremias' profetier. De var meget tydelige
så tydelige, at han af de vidnesbyrd, som stod nedtegnet i bøgerne,
kunne udlede "det åremål, i hvilket Jerusalem efter Herrens
ord til profeten Jeremias skulle ligge i grus, halvfjerdsindstyve år."
Dan 9,2.
Med en tro, som grundede sig på det sikre profetiske
ord, bad Daniel indtrængende Herren om at opfylde disse løfter
i hast. Han bad om, at Gud ville forsvare sin ære. I sin bøn
gjorde han sig fuldstændig til ét med dem, som havde undladt
at fuldbyrde Guds vilje, og bekendte deres synder, som om han selv havde
begået dem.
|
