Drømmetydere og troldmænd!
Jeg ved ikke om du har prøvet at have en drøm
om et eller andet, som du ikke kan huske, hvad var. Det var netop sådan
Kongen havde det. Han kunne ikke huske det han havde drømt. Det
må have været meget irriterende og Kongen kaldte derfor på
alle de troldmænd, spiritistiske medier, drømmetydere, spåkoner
og spåmænd. Alle de der kunne tænkes, at kunne hjælpe
kongen med at huske drømmen, blev tilkaldt. Jeg ved ikke om du,
ligesom Nebukadnesar, har søgt hjælp hos troldmænd og
kvinder, spiritistiske medier eller andre steder.
I nogle aviser kan man se annoncer, hvor forskellige
former for troldmænd reklamerer med, at de kan fortælle dig
om din fremtid. Mange tusinde er overbevist om, at det der står i
ugebladet, ved deres stjernetegn er sandhed. Har du haft en drøm
kun du på biblioteket eller ved boghandleren finde mange bøger,
om drømmetydning. Kaffegrums, krystalkugler og kort er blevet afløst
af avanceret computerprogrammer. |
Mange forretningsfolk, firmaer, sangere, musikere, skuespillere
og andre i ledende stillinger har en fast aftale med en eller flere af
disse spiritistiske medier, astrologer eller spåkoner – spåmænd,
som de kontakter før de tager vigtige beslutninger.
Alle disse former for drømmetydning og forudsigelse
af personers liv er ikke fra Gud.
5Mos 18,22 Hvis en profet taler i Herrens navn og hans
ord ikke indtræffer og går i opfyldelse, da er det et ord,
som Herren ikke har talt. I formastelighed har profeten talt; fra ham behøver
du ikke at frygte noget.
Es 44,6-8 Dette siger Herren, Israels konge, han som løskøber
det, Hærskarers Herre: Jeg er den første, og jeg er den sidste,
der er ingen anden Gud end mig. Hvem der er som jeg, skal udråbe
og fortælle og forelægge mig, hvad der er sket, fra dengang
jeg grundlagde et evigt folk. De skal fortælle dem, hvad der skal
ske, og hvad der kommer. Vær ikke forfærdede og rædselsslagne!
Har jeg ikke fortalt og forkyndt dig det for længst? I er mine vidner:
Er der nogen anden Gud end mig? Er der nogen klippe, jeg ikke kender? |