Daniel takker Gud!
Sl 7,18 Jeg takker Herren for hans retfærdighed,
jeg lovsynger Herren den Højestes navn.
Sl 34,2-4 Jeg vil prise Herren til alle tider, min mund
skal altid lovsynge ham. Jeg fryder mig over Herren, de ydmyge hører
det med glæde. Ophøj Herren sammen med mig, sammen vil vi
hylde hans navn!
Alle de, som til daglig helliger sig til Gud, vil åbenbare
den lyse og glade side af vor religion. Vi bør ikke vanære
Gud med en sørgmodig omtale af prøvelser, som kan forekomme
os ubehagelige. Alle prøvelser, som vi tager ved lære af,
vil frembringe glæde. Hele vort religiøse liv vil da blive
opløftende, højnende, forædlende og være forenet
med en vellugt af gode ord og gode gerninger. |
Fjenden glæder sig, når han ser sjæle,
som er nedtrykte og nedbøjede, og som klager og sukker. Han ønsker
netop, at man skal få et sådant indtryk af vor tro. Men det
er ikke Guds hensigt, at vort sind skal dvæle nede i dybet. Han ønsker,
at enhver sjæl skal sejre ved hjælp af Genløserens bevarende
kraft. Salmisten siger: "Giv Herren, I Guds sønner, giv Herren ære
og pris, giv Herren hans navns ære; tilbed Herren i helligt skrud."
Herre, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine fjender
glæde sig over mig; Herre min Gud, jeg råbte til dig, og du
helbredte mig. ... Lovsyng Herren, I hans fromme, pris hans hellige navn!"
Sl 29,1-2; 30,2-5.
|
