Daniel beder om at møde kongen!
Daniel henvendte sig øjeblikkelig til Arjok, som
kongen havde befalet at dræbe de vise mænd, og sagde: "Henret
ikke Babels vismænd, men før mig frem for kongen, så
vil jeg tyde ham drømmen!" Arjok førte i hast Daniel frem
for kongen og sagde til ham: "Jeg har blandt de bortførte judæere
fundet en mand, som vil tyde kongen drømmen!"
Gud har givet sit ord, for at alle skal granske det og
lære livets vej at kende. Ingen behøver at fare vild, dersom
de vil underkaste sig de betingelser for frelse, som Guds ord indeholder.
En prøvetid tilstås alle, for at alle må kunne danne
en karakter med det evige liv for øje. Alle vil få en anledning
til at bestemme sig for liv eller død. Menneskene vil blive dømt
i overensstemmelse med det lys, der gives dem. Ingen vil blive gjort ansvarlig
for deres mørke og deres vildfarelser, dersom lyset ikke er kommet
til dem. |
De har ikke syndet ved ikke at modtage, hvad der ej blev
dem givet. Alle vil blive prøvet, før Jesus forlader sin
plads i det allerhelligste. Alles prøvetid ophører, når
forbøn for syndere afsluttes og hævnens klædebon tages
i brug.
Mange røster forfægter vildfarelse; lad din
røst fremholde sandheden. Fremhold emner der er lige som grønne
græsgange for fårene i Guds hjord. Led ikke fårene ud
i ødemarken hvor de ikke vil være nærmere det levende
vands kilde end de var før de hørte dig. Fremhold sandheden
som den er i Jesus, og klargør de krav som loven og evangeliet stiller.
Fremhold Kristus, som er vejen og sandheden og livet, og tal om hans magt
til at frelse alle der kommer til ham. Vor frelses ophavsmand går
i forbøn for sit folk, ikke som en der beder for at bevæge
Faderen til at vise barmhjertighed, men som en sejrherre der gør
krav på det han har vundet ved sin sejr. Han kan til fuldkommenhed
frelse alle der kommer til Gud ved ham. Gør denne kendsgerning meget
klar. |