Kan du fortælle mig min drøm?
Det var med håb i stemmen at Kongen modtog Daniel
og spurgte ham om han kunne gengive og tyde den drøm han havde haft.
Nu havde Daniel en enestående mulighed for at få en endnu højere
stilling og for at få endnu flere kostbare gaver. Mange, som i dag
kalder sig for kristne sælger deres sjæl for langt mindre end
det Daniel her havde mulighed for at få. Mange finder de mest spidsfindige
undskyldninger for selv at få æren og belønningen.
Bileam havde fået tilladelse til at drage med sendebudene
fra Moab, hvis de kom og hentede ham om morgenen. Sendebudene blev imidlertid
utålmodige over hans tøven, og da de også ventede at
få afslag fra ham næste gang, begav de sig på vej hjem
uden at forhandle mere med ham. Nu havde han ikke længer nogen undskyldning
for at føje Balak. Men Bileam var opsat på at få den
lovede belønning. Han tog derfor det dyr, som han plejede at ride
på, og red af sted. Han var bange for, at den guddommelige tilladelse
skulle blive trukket tilbage. Derfor skyndte han sig så meget som
muligt for ikke at gå glip af den belønning, Han var så
ivrig efter at få.
I pomp og pragt førte kongen og rigets ypperste
mænd nu Bileam op til Bamot-Baal, hvorfra han kunne se ud over hebræernes
hærskare. Betragt profeten, mens han står på sit høje
stade og skuer ud over Guds udvalgte folks lejr. |
Israelitterne aner kun lidet om, hvad der foregår
lige i nærheden. De er heller ikke til fulde klar over, at de står
under Guds beskyttelse dag og nat. Hvor er Guds folks fatteevne sløv!
Hvor har de altid været langsomme til at fatte Guds store kærlighed
og nåde. Mon ikke deres hjerte ville blive fyldt med taknemmelighed
over Guds kærlighed, og mon ikke de ville blive fyldt med ærbødighed
ved tanken om Guds majestæt og magt, hvis de kunne se, hvorledes
Guds vidunderlige magt til stadighed udøves for deres skyld?
Bileam havde et vist kendskab til hebræernes ofringer,
og han håbede, at han kunne sikre sig Guds velsignelse og gennemføre
sit syndige forehavende ved at bringe endnu kostbarere gaver end hebræerne.
Sådan var indstillingen hos de afgudsdyrkende moabitter, og disse
tanker fandt nu indpas hos Bileam. Hans visdom var blevet til dårskab,
hans åndelige syn var sløret, og han havde blindet sig selv
ved at give efter for Satans magt.
Bileam indrømmede, at han var kommet for at forbande
Israel, men de ord, han udtalte, stod i skarp modsætning til hans
hjertes følelser, Han blev tvunget til at velsigne, mens hans indre
var fyldt med forbandelser.
|