Den jødiske fange står foran regenten over det mægtigste rige, som Solen nogen sinde har skinnet på. Midt i al sin rigdom og herlighed er kongen i stor nød, men den unge landflygtige har fred med sin Gud. Hvis Daniel nogen sinde havde lejlighed til at ophøje sig selv, så var det nu, hvor han kunne fremhæve sine dyder og sin overlegne kundskab. Men som det første fralægger han sig al ære og ophøjer dernæst Gud som kilden til visdom: 
"Den hemmelighed, kongen ønsker at vide, kan vismænd, manere, drømmetydere og stjernetydere ikke sige kongen; men der er en Gud i Himmelen, som åbenbarer hemmeligheder, og han har kundgjort kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de sidste dage." Dan 2,27-28. Kongen lytter med spændt opmærksomhed, idet hver detalje af drømmen blive genfortalt, og da tydningen bliver givet nøjagtigt, føler han, at han kan stole på den som en guddommelig åbenbaring. 

Se den jødiske fange, som han står rolig og fattet foran monarken i verdens mægtigste rige! Han begyndte med at fralægge sig selv al æren og at ophøje Gud som al visdoms kilde. 

På kongens ivrige spørgsmål: "Er du i stand til at kundgøre mig den drøm, jeg har haft, og tyde den?" 

Hvor kan vi mennesker lære meget af Daniel.

Hvilken undervisning der her er givet de frygtsomme, de vaklende, de forsagte i Guds værk! Hvilken opmuntring for dem, som ikke tilsidesætter pligten på grund af farer og trusler! Disse trofaste, helhjertede karakter giver eksempel på helliggørelse. Skønt de ikke på nogen måde gør krav på denne høje ære. Det gode, som kan udføres af forholdsvis ukendte, men hengivne kristne, kan ikke måles, før livets regnskab gøres op, når retten sættes og bøgerne oplades. 
Kristus gør fælles sag med denne klasse. Han skammer sig ikke ved at kalde dem brødre. Der skulle være hundreder, hvor der nu kun er en iblandt os, som er så nær forbundet med Gud og hvis liv er i så nær overensstemmelse med hans vilje, at de kan være brændende og skinnende lys, helt helliggjorte i ånd, sjæl og legeme. 
Striden mellem lysets børn og mørkets børn er ikke ophørt. De, som nævner Kristi navn, skulle ryste sløvheden af sig, som svækker deres anstrengelser, og påtage sig de vigtige ansvar, som overdrages dem. Alle, som gør dette, kan forvente, at Guds kraft vil blive åbenbaret i dem. Guds Søn, verdens Forløser, vil blive åbenbaret i deres ord og gerning, og Guds navn vil blive herliggjort.