Joh 17,14 Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden.

1Joh 4,4-6 I er af Gud, kære børn, og I har overvundet dem, for han, som er i jer, er større end han, som er i verden. De er af verden, derfor taler de ud af verden, og verden lytter til dem. Vi er af Gud, og den, der kender Gud, lytter til os, men den, der ikke er af Gud, lytter ikke til os. Derpå kender vi sandhedens ånd og vildfarelsens ånd.

Men historien, sådan som den almindelig studeres, beskæftiger sig med menneskers bedrifter, deres sejre i krig og ved held til at opnå magt og storhed. Guds medvirken i menneskeslægtens anliggender tabes af syne. Kun få studerer hvorledes hans forsætter virkeligheds gøres i nationernes opkomst og fald. 

I skoler og universiteter anvender tusinder af mennesker en stor del af deres bedste år til at læse græsk og latin, og medens de er beskæftigede med disse studier, bliver sindet og karakteren gennemtrængt af de dårlige tanker, som findes hos hedenske forfattere, hvis læsning i almindelighed bliver betragtet som en væsentlig del af undervisningen i disse sprog. 

Verden ville være langt bedre faren uden den kundskab, som hentes fra sådanne kilder. "Mon nogen kan gå på gløder, uden hans fødder brændes? (Ordsp 6,28) "Hvem vil gøre en ren af en uren, ikke en eneste." (Joh 14,4) Kan vi da vente, at de unge skal udvikle en kristelig karakter, når deres uddannelse er præget af den undervisning, de har fået hos dem, som trodser Guds lovs grundsætninger? 
Når de unge løsriver sig fra alle tøjler og hengiver sig til ryggesløse forlystelser, udsvævelser og laster, så efterligner de blot det, som fremholdes for dem i disse fag. Der gives kald, hvor kendskab til græsk og latin er nødvendig; nogle må lære disse sprog. Men det til praktisk brug nødvendige kendskab til den kunne fås, uden at man behøvede at studere en litteratur, som er fordærvet og virker fordærvende. 
Og det er ikke nødvendigt, at mange skal lære græsk og latin. Læsningen af de døde sprog bør først stilles i anden række, hvorimod de fag, som udvikler den rette brug af alle legemets og sjælens evner og kræfter, bør komme i første. Det er dårskab at benytte tiden til at sætte sig ind i de døde sprog eller i nogen som slags boglig kundskab og dermed forsømme den uddannelse som sætter en i stand til at fylde de praktiske kald i livet.