Alle skal tilbede billedstøtten! Urokkelig renhed og det helliggjorte liv Disse tre hebræere var i besiddelse af ægte helliggørelse. Det sande kristne princip standser ikke for at overveje følgerne. Det spørger ikke: Hvad vil folk tænke om mig, hvis jeg gør dette, eller hvorledes vil det påvirke mine timelige udsigter, hvis jeg gør dette? Guds børns inderligste længsel er at vide, hvad han ønsker, de skal gøre, så deres gerninger kan herliggøre ham. Herren har skabt rig mulighed for, at alle hans efterfølgeres hjerte og liv kan være behersket af guddommelig nåde, så de kan være brændende og skinnende lys i verden.  Disse trofaste hebræere besad store naturlige evner, og de havde fået den højeste intellektuelle uddannelse og indtog nu ærefulde stillinger, men alt dette fik dem ikke til at glemme Gud. Deres evner var overgivet til den guddommelige nådes helliggørende indflydelse. Ved deres urokkelige renhed forkyndte de hans guddomskraft, som kaldte dem fra mørket til sit underfulde lys. Ved deres forunderlige befrielse blev Guds magt og majestæt åbenbaret for den store forsamling. Jesus stod ved deres side i den gloende ildovn, og herligheden ved hans nærværelse overbeviste den stolte babyloniske konge om, at det ikke kunne være nogen anden end Guds Søn. Daniel og hans venner havde reflekteret Himmelens lys, indtil alle deres medarbejdere kendte den tro, som forædlede deres liv og forskønnede deres karakter. Med befrielsen af sine trofaste tjenere erklærer Herren, at han vil stå ved de undertryktes side og omstyrte alle jordiske kræfter, som sætter sig op imod Himmelens Guds myndighed.  Hvilken undervisning der her er givet de frygtsomme, de vaklende, de forsagte i Guds værk! Hvilken opmuntring for dem, som ikke tilsidesætter pligten på grund af farer og trusler! Disse trofaste, helhjertede karakter giver eksempel på helliggørelse. Sønt de ikke på nogen måde gør krav på denne høje ære. Det gode, som kan udføres af forholdsvis ukendte, men hengivne kristne, kan ikke måles, før livets regnskab gøres op, når retten sættes og bøgerne oplades.  Kristus gør fælles sag med denne klasse. Han skammer sig ikke ved at kalde dem brødre. Der skulle være hundreder, hvor der nu kun er en iblandt os, som er så nær forbundet med Gud og hvis liv er i så nær overensstemmelse med hans vilje, at de kan være brændende og skinnende lys, helt helliggjorte i ånd, sjæl og legeme.