Til Forsiden
 
Billedstøtten skal indvies!
Tanken om at grundfæste riget og grundlægge et dynasti, som skulle fortsætte for evigt, appellerede stærkt til den store konge, hvis våben havde besejret jordens nationer. Med en overvældende begejstring, som fik næring i hans bundløse ærgerrighed og selviske stolthed, drøftede han forslagets gennemførelse med sine vise mænd. Kongen og hans embedsmænd glemte, hvorledes forsynet havde ledet begivenhederne i forbindelse med drømmen om den store billedstøtte. De glemte også, at Israels Gud havde forklaret betydningen af billedstøtten ved sin tjener Daniel, og at rigets stormænd var blevet skånet for en vanærende død, da drømmen blev tydet. De glemte alt dette og tænkte kun på at befæste deres egen magt og overhøjhed. De besluttede, at de ville benytte ethvert tænkeligt middel til at skaffe Babylon førerstillingen i verden, så alle folk så op til dette rige.
Nu ville man bruge det symbol, som Gud havde benyttet til at vise kongen og folket sin hensigt med jordens nationer, til at forherlige menneskets magt. Daniels udtydning af drømmen skulle forkastes og glemmes, og sandheden skulle fordrejes og benyttes til at tjene et forkert formål. Himmelen havde besluttet at benytte dette symbol for at gøre menneskene bekendt med betydningsfulde fremtidige begivenheder, men nu ville det i stedet blive brugt til at hindre, at verden fik den kundskab, som Gud ønskede at give den. 		 Således søgte Satan at krydse Guds plan med menneskeheden ved hjælp af ærgerrige menneskers ideer. Menneskehedens fjende vidste, at den uforfalskede sandhed har en vældig frelsende kraft. Hvis den derimod misbruges til at ophøje mennesket og fremme dets planer, bliver den brugt i ondes tjeneste.

Billedstøtten af guld Gud havde ladet lys direkte fra Himmelen skinne på kong Nebukadneser, og en kort tid var han under indflydelse af gudsfrygt. Men nogle få år med velstand fyldte hans hjerte med stolthed og han glemte sin erkendelse af den levende Gud. Han genoptog sin afgudsdyrkelse med forøget iver og blind tro.
Af skatte, han havde vundet i krig, lavede han en billedstøtte af guld, som forestillede den, han havde set i sin drøm. Denne billedstøtte opstillede han på dalsletten Bura og befalede under trussel om dødsstraf alle embedsmænd og hele folket at tilbede den. Billedstøtten var tresindstyve alen høj og seks alen bred, og i det afgudsdyrkende folks øjne var det et meget ærefrygtindgydende og majestætisk skue. Der udgik en befaling, som skulle sammenkalde alle kongerigets embedsmænd til indvielse af billedstøtten, og ved lyden af musikinstrumenterne skulle de falde ned og tilbede den. Hvis nogen undlod at gøre det, skulle de øjeblikkelig kastes i den gloende ovn.