De tre var helt uskadte!
Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego trådte nu frem for
den vældige skare. De var fuldstændig uskadte. De var blevet
beskyttet, fordi deres frelser var hos dem, og kun de reb, som de var bundet
med, var brændt. "Og satrapperne, landshøvdingerne, statholderne
og kongens rådsherrer samlede sig, og så, at ilden ikke havde
haft nogen magt over hine mænds legemer, at deres hovedhår
ikke var svedet, at deres kapper var uskadte, og at der ikke var brandlugt
ved dem."
Ildovnens ild skal ikke ødelægge, men rense,
forædle, og helliggøre. Uden prøvelser ville vi ikke
føle vore behov for Gud og hans hjælp; og vi ville blive stolte
og selvtilstrækkelige. Jeg ser det vidnesbyrd i de prøvelser
der kommer over dig, at Herrens øjne er over dig og at han har i
sinde at drage dig til sig. Det er ikke de helbredte, men de sårede
som behøver en læge; det er dem som er trykt næsten
udover udholdenholdhedspunktet som behøver en hjælper. |
Vend dig til fæstningen. Lær den dyrebare
lektie: "Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder,
og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af
mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile
for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let."
Matt 11,28-30.
I denne verden har vi prøvelser og sorg. Her bliver
vi kendt med smerte. Gud prøver os. Ildovnen brænder til vore
slagger er fortæret og vi fremstår som guld renset i sorgens
ild. Lys vil trænge ud fra det mørke som stundom synes ubegribeligt
for dig. "Herren gav, Herren tog, Herrens navn været lovet." Job
1,21. Lad dette være dit hjertes sprog. Guds miskundhed dækker
dig, selv i det mørkeste øjeblik. Guds velgerninger mod os
er lige så talrige som regndråberne der falder fra skyerne
og ned på den sprukne jord for at forfriske den. Guds nåde
er med dig.
|