Kongen priser himlens Gud!
Sl 33,1-3 Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige,
lovsang er dejlig for de retskafne. Pris Herren med citer, spil for ham
på tistrenget harpe. Syng en ny sang for ham, spil dejligt til jubelråb.
Sl 96,2-6 Syng for Herren, pris hans navn, forkynd hans
frelse dag efter dag! Fortæl om hans herlighed blandt folkene, om
hans undere blandt alle folkeslag! For Herren er stor og højt lovprist,
han er frygtindgydende for alle guder. For alle folkenes guder er intet
værd, men Herren skabte himlen. Højhed og pragt er foran ham,
styrke og herlighed i hans helligdom.
Nu havde man glemt det store guldbillede, som var blevet
opstillet med pomp og pragt. |
Menneskene frygtede og skælvede i den levende Guds
nærværelse. Kongen var blevet ydmyget og blev nu tvunget til
at udbryde: "Lovet være Sjadraks, Mesjaks og Abed-Negos Gud, der
sendte sin engel og friede sine tjenere, som i tillid til ham overtrådte
kongens bud og hengav deres legemer for at undgå at dyrke eller tilbede
nogen anden gud end deres egen!"
Dagens begivenheder tilskyndende Nebukadnezar til at
udstede dette dekret: "Hermed påbyder jeg, at den, der i noget folk,
nogen stamme og noget tungemål siger noget ondt om Sjadraks, Mesjaks
og Abed-Negos Gud, skal hugges sønder og sammen, og hans hus skal
gøres til en skarndynge." Han begrundede dekretet med disse ord:
"Thi der gives ingen anden Gud, som således kan frelse."
|