Indvielsen af billedstøtten! Nebukadneser lod nu fremstille et stort guldbillede af sine vældige rigdomme. I hovedtrækkene skulle det ligne det billede, som han havde set i synet; det skulle blot afvige på ét punkt, nemlig med hensyn til materialet. Kaldæerne var vant til at fremstille prægtige billeder af deres hedenske guder, men de havde aldrig før lavet en billedstøtte, der var så imponerende og majestætisk som denne gyldne statue med sine tresindstyve alens højde og sine seks alens bredde. Afgudsdyrkelsen var almindeligt udbredt i det babyloniske rige, og der er ikke noget usædvanligt i, at man ville indvie dette smukke og uvurderlige billede på dalsletten Dura og gøre det til genstand for tilbedelse. Billedstøtten var jo et symbol på Babylons herlighed, storhed og magt. Man traf nu de nødvendige forberedelser til billedets indvielse.  Der blev udsendt et dekret om, at alle de, som var til stede på indvielsesdagen, skulle vise deres ubetingede troskab mod Babylons magt ved at kaste sig ned for billedstøtten. På den fastsatte dag strømmede en vældig skare fra alle "folk, stammer og tungemål" til Durasletten. Da de hørte musikinstrumenterne klinge, faldt den store forsamling ned "og tilbad guldbilledstøtten" i overensstemmelse med kongens befaling. Det så ud, som om mørkets magter vandt en afgørende sejr på denne begivenhedsrige dag. Udviklingen tydede på, at tilbedelsen af guldbilledstøtten ville blive gjort til en fast bestanddel af de former for afgudsdyrkelse, som udgjorde statsreligionen. Satan håbede, at det på denne måde se lykkes ham at krydse Guds planer, så at de iraelitiske fanger i Babylon alligevel ikke blev til velsignelse for alle de hedenske nationer.