Til Forsiden
 
Kongen sender en hilsen til alle!
Luk sjælens vinduer op mod himmelen, og lad lyset fra retfærdighedens sol komme ind. Klag ikke. Sørg og græd ikke. Se ikke på det mørke. Lad Guds fred råde i din sjæl. Så vil du få styrke til at bære alle dine lidelser, og du vil fryde dig over at du får nåde til at holde ud. Pris Herren, tal om hans godhed, fortæl om hans magt. Lad den atmosfære som omgiver din sjæl, være mild og god.

Prædikanter og hele menigheden, lad dette blive vores sprog, fra hjerter som svarer på den store godhed og kærlighed fra Gud til os som folk og som enkeltpersoner. Israel bi på Herren fra nu og til evig tid!" 

I som står i Herrens hus, i vor Guds huses forgårde! Pris Herren, thi god er Herren, lovsyng hans navn, thi lifligt er det. Thi Herren udvalgte Jacob, Israel til hans ejendom. Ja, jeg ved, at Herren er stor, vor Herre er større end alle guder." Læg jer på sinde mine brødre og søstre, at Herren har et folk, et udvalgt folk, hans menighed, som er hans egne, hans egen fæstning, som han har i en syndsbefængt, oprørsk verden; og han påtænker at ingen andre autoriteter skal kendes i den, ingen andre love skal den vedkende sig, end hans egne.