Til Forsiden
 
Roden bliver tilbage lænket til jorden!

Job 14,7-9 For et træ er der håb, hvis det fældes, kan det skyde igen; det holder ikke op med at sætte friske skud. Selv om rødderne i jorden er gamle, og stubben dør i mulden, gror det igen, så snart det mærker vand, og sætter grene som et nyplantet træ.

Undertving det kødelige sind og lev et bedre liv, så vil det stakkels dødelige legeme ikke blive forgudet. Dersom hjertet bliver omvendt, vil dette vise sig i udseendet. Dersom Kristus, herlighedens håb, er i os, vil vi opdage en så uforlignelig ynde hos ham, at sjælen betages af kærlighed. 

Den vil hænge ved ham og elske ham, og i beundringen af ham vil jeget blive glemt. Jesus vil blive ophøjet og hyldet, selvet fornedret og ydmyget. Men en bekendelse uden denne dybe kærlighed er blot snak, tørt forms væsen og tungt trælleri. Mange af jer kan måske bevare en forestilling om religion i hovedet, en udvortes kristendom, medens hjertet ikke er renset. Gud ser på hjertet; "alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab." Hebr 4,13. Vil han lade sig nøje med noget mindre end sandhed i hjertets inderste? Hver eneste virkelig omvendt sjæl vil bære de umiskendelige kendetegn på, at det kødelige sind er underkuet.