Træet kunne ses over alt på jorden!
Sl 10,4 den ugudelige tænker i sit hovmod: Gud
kræver mig ikke til regnskab, Gud er ikke til! Det er, hvad han tænker,
Daniel gjorde nu rede for, hvad den Almægtige havde
befalet. Han sagde: "Det træ, du så, og som voksede og blev
vældigt, så toppen nåede himmelen og det sås over
hele jorden, hvis løv var fagert, og hvis frugter var mange, det,
som alle fik næring af, under hvilket markens dyr fandt bo, og i
hvis grene himmelens fugle byggede rede, det er dig selv, o konge, som
er blevet stor og mægtig, hvis storhed er vokset, så den når
himmelen, og hvis herredømme rækker til jordens ende.
Og når kongen så, at en vægter, en hellig,
steg ned fra Himmelen og bød: Fæld træet og ødelæg
det! |
Dog skal I lade stubben med rødderne blive i jorden,
men bunden med en kæde af jern og kobber i markens, græs; af
himmelens dug skal han vædes, og med markens dyr skal han dele lod,
indtil syv tider er gået hen over ham - så betyder det, o konge,
og det er den Højestes råd, som er udgået over min herre
kongen: Du skal udstødes af menneskenes samfund og bo blandt markens
dyr; urter skal du have til føde som kvæget, og af himmelens
dug skal du vædes; og syv tider skal gå hen over dig, til du
skønner, at den Højeste er Herre over menneskenes rige og
kan give det, til hvem han vil. Men når der blev givet påbud
om at levne træets stub med rødderne, så betyder det,
at dit rige atter skal blive dit, så snart du skønner, at
Himmelen har magten."
|
