Vær god mod de hjælpeløse! Da Daniel samvittighedsfuldt havde fortolket drømmen, bad han indtrængende den stolte konge om at angre og søge Gud og slå ind på retfærdighedens vej for at undgå den ulykke, som truede ham. Profeten sagde indtrængende: "Derfor, o konge, lad mit råd være dig til behag. Gør ende på dine synder med retfærd og på dine misgerninger med barmhjertighed mod de fattige, om din lykke måske kunne vare!" Advarslen og profetens råd gjorde et dybt indtryk på Nebukadnezar lige i øjeblikket; men det hjerte, som ikke er forvandlet ved Guds nåde, glemmer hurtigt Helligåndens tilskyndelser.  Kongens hjerte var endnu ikke blevet renset for egenkærlig tilfredsstillelse og ærgerrighed, og disse egenskaber dukkede senere op igen. Til trods for den viden, som Gud i sin nåde havde meddelt Nebukadnezar, samt de advarsler, som han havde fået i fortiden, lod han atter skinsygen over for de efterfølgende riger tage overhånd. Hidtil havde han for en stor del styret retfærdigt og barmhjertigt, men nu blev han grusom. Han forhærdede sit hjerte og benyttede de talenter, som Gud havde givet ham, til at forherlige og fremhæve sig selv på bekostning af den Gud, som havde skænket ham livet og magten.