Et år senere! Gud ventede nogle måneder med at fuldbyrde straffen. Men Herrens tålmodighed ledte ikke kongen til omvendelse. Kongen gav sin stolthed næring, og til sidst troede han ikke længer på drømmens udtydning, men drev spøg med sin frygt. Et år efter at advarslen var givet, spadserede Nebukadnezar i sit palads og tænkte stolt på sin store magt og på sin succes som bygmester. Mens han gik her, udbrød han: "Er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til kongesæde ved min vældige magt, min herlighed til ære?" Mens kongen udtalte disse pralende ord, forkyndte en røst fra himmelen, at Guds doms time var kommet. Herrens ord lød i hans øren: "Det gives dig til kende, kong Nebukadnezar, at dit kongedømme er taget fra dig. Af menneskenes samfund skal du udstødes og bo blandt markens dyr; urter skal du have til føde som kvæget; og syv tider skal gå hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil!