| Kongen bliver hovmodig!
Herren ventede i 12 måneder, hvor kongen fik den
ene mulighed efter den anden for at overgive sig til Gud, men Nebukadneser
blev mere og mere stolt og hovmodig.
Job 35,12 Når de skriger, svarer han dem ikke, fordi
de er hovmodige og onde.
Sl 10,2-6 I hovmod jager ugudelige de hjælpeløse
og fanger dem i rænker, de har spundet, de praler af det, de har
i sinde. Den begærlige forbander og håner Herren; den ugudelige
tænker i sit hovmod: Gud kræver mig ikke til regnskab, Gud
er ikke til! Det er, hvad han tænker, og det, han gør, lykkes
altid. Dine domme går hen over hovedet på ham, han blæser
på alle sine modstandere. Han siger ved sig selv: Jeg vakler ikke,
jeg kommer aldrig i ulykke. |
Dersom vi lod tankerne dvæle mere ved Kristus og
ved den himmelske verden, ville vi deri finde en mægtig spore og
støtte, medens vi kæmper i Herrens krige. Hovmod og kærlighed
til verden vil miste deres kraft, når vi tænker på herligheden
i det bedre land, der så snart skal blive vort hjem. Stillet ved
siden af Kristi ynde vil alle jordiske tillokkelser forekomme os at være
af ringe værdi.
Apostlen Paulus blev højlig æret af Gud,
idet han i et syn blev bortrykket til den tredje Himmel, hvor han var vidne
til ting, hvis herlighed det ikke blev ham tilladt at åbenbare. Men
dette gjorde ham ikke hovmodig eller pralende. Han forstod betydningen
af stadig årvågenhed og forsagelse og erklærer tydeligt:
"Jeg er hård imod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg,
der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet " 1Kor 9,27.
|
